Mælkeribruget i Danmark

Vandmælkerierne bragte mange Steder Skuffelser. 375 Bassin, hvor der sidst er opsiet Mælk, saaledes at denne kan afkøles saa hurtig som muligt ved Anvendelsen af den Vandtilstrømning, der raades over. — Naar der skal skummes, skal Hanen paa Tilløbsrøret være lukket, og ved at lette lidt paa Røret c, sænkes Vandstanden i Bassinet, saaledes at Spandene ikke kunne komme til at svømme og muligvis vælte, naar de blive lettere, ved at Fløden borttages. — Skumningen udføres med en Ske, som afbildet i Fig. 236. — Det er en næsten halvkugleformet, fortinnet Blikskaal, fra hvis Omkreds der staar et Skaft op, som er bøjet ind over Skebladet. Med en saadan Skummeske er det let at øse Fløden af uden at spilde i Vandet og at faa al Fløden med saavel af videre som af smalle Spande. Som allerede tidligere nævnt bleve imidlertid Vandmælkerier hurtig indrettede, ikke alene hvor Mælkekjælderne vare mangel- fulde, og hvor der var rige Kilder med smukt, klart Vand til Raadighed; men de fra saadanne Steder kommende Lovtaler over det ny Systems mange Fordele bevirkede, at det bredte sig ogsaa til saadanne Steder, hvor Bøttekjælderne i og for sig vare ret brugbare, og hvor Vandforsyningerne viste sig at være daarlige og utilstrækkelige. Følgen var, at vedkommende Landmænd ikke op- naaede Fremskridt, men fandt Skuffelser f. Ex. ved, at Vandet viste sig^ hurtig at blive ildelugtende i Bassinerne, — at der blev for lidt Vand i den varme Sommertid, at Kildevandet, som muligvis ved sit Udspring havde været koldt, viste sig om Sommeren at blive 12—14° C. varmt o. s. v., hvoraf Resultatet blev, dels at Smørret ikke blev saa meget finere, som man havde ventet, dels at Mælken for hurtig blev syrlig i Bassinerne, og særlig at Smør- udbyttet blev aftagende i Forhold til Mælkemængden i Sammen- ligning med, hvad man var vant til, og undertiden blev i betydelig Grad mindre end paaregnet. — De stedlige Mangler bleve ikke altid anerkjendte for den virkelige Aarsag; Mening stod ofte mod Mening, og Usikkerhed i mange Spørgsmaals rette Besvarelse blev almindelig. — Hvorledes Manglerne de forskjellige Steder skulde afhjælpes, var man meget i Tvivl om. Erfaringerne fra Sverrig syntes imidlertid tydelig at angive, at den ved Vandet tilvejebragte Afkøling ikke var tilstrækkelig, og at et betydelig bedre Resultat med Sikkerhed vilde kunne naas, hvis Afkølingen forøgedes ved at komme Is i Vandet; men det at have Is til Raadighed hele Aaret rundt i saa store Mængder, som var nødvendigt, syntes de fleste Landmænd utænkeligt. Enkelte havde gjort smaa Forsøg og opgivet det igjen; andre søgte vedblivende at famle sig frem. Paa