Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Is og Sne i Batteri eller i Lade.
379
Siderne saa lodrette, som en paalidelig Dækning tilsteder, hvorved
Bunken nærmest faar Form som en afkortet Pyramide; at anlægge
en lang og smal Bunke eller flere smaa i Stedet for en enkelt
stor Bunke, maa anses for absolut forkasteligt. Bunken dækkes
almindeligst hos os med 60—70 cm Tørvejord, og et lidt tyndere
Lag lægges under Isen. Er der tør Sandbund, eller Underlaget er
drænet, kan Bunken godt graves noget ned i Jorden, naar selve
Isen overalt isoleres derfra ved et Lag Tørvejord af henimod
60—70 cm Tykkelse. Savspaaner antages at gjøre samme Tjeneste
som Tørvejord; derimod vil en Dækning med Stoffer, hvorigjennem
Blæsten kan trænge, være uheldig, selv om de bag en beskyttende
Væg yde en bedre Tjeneste end Tørvejord.
„Is eller Sne i Laden“ opbevares paa den Maade, at Isen stables i 50 70 cm
Afstand fra Mur og Skillevægge, og det derved dannede Mellemrum stoppes saa
fast som muligt med tørre Avner, tør Hakkelse, Tang, Løv eller lignende; for-
oven dækkes Isen med et noget tykkere Lag. Bunden isoleres helst saaledes,
som nedenfor omtales ved Ishuse. Isen maa ikke lægges ind over Bjælker eller
fremstaaende Tværstykker; thi disse ville let knække, da Isen ved sit eget Tryk
fryser sammen til én Masse, og hele denne Masses Vægt kan komme til at tynge
paa Bjælken, efterhaanden som Isen tør i Bunden; der foreligger flere Exempler
paa, at saavel tykke Træbjælker som Jærnbjælker paa denne Maade ere knæk-
kede. Da Trykket hurtig fremkalder Sammenfrysningen, vil det ikke efter nogen-
lunde omhyggelig Indfyldning kunne bevirke en saadan Udglidning af Isstykker
mod Siden, at der derved kan opstaa et farligt Sidetryk, — selv ikke i høje Isstabler.
Dette fremgaar ogsaa af, at i Ishuse fremkalder Sidesvindet som Regel hurtig
en Aabning mellem Iskassens Væg og Isen. Derimod kan hele Ismassen som
en Gletscher glide hen mod en Væg, dersom Underlaget skraaner i denne Ret-
ning; ligesaa kan den, hvis der er betydelig større Bundsvind ud mod en Side
end længere inde, revne og vælte over mod Siden. — Glidningen undgaas, naar
Underlaget skraaner mod Midten, og Væltningen, naar der er god Isolation mod
Bundsvind, og under saadanne Forhold behøves der ikke at træffes særlige
Foranstaltninger hverken ved „Is i Laden“ eller i Ishuse mod et ikke existe-
rende Sidetryk. —
Isens Tryk kan kun bevirke en meget ringe Sammensynkning af Ismassen;
hvis denne bliver kjendelig lavere og lavere, og Underlaget ikke giver efter, er
dette derfor Tegn paa, at en eller flere Varmekilder frembringe Svind. Alt Svindet
foregaar fra Isens Overflade som Oven-, Side- og Bundsvind; inde i selve Is-
bunken er der intet Svind, og derfor, hvad enten Isen opbevares i „Lade",
„Batteri“ eller „Ishus", og hvad enten Svindet har været stort eller lille, ville
Isstykkerne noget under Overfladen være ligesaa tykke ved Sommerens Slutning,
som da de indbjærgedes, og det beror paa en Misforstaaelse, naar en saadan
Iagttagelse anføres som et Kjendetegn paa Opbevaringens Godhed.
Saavel fra Batteriet som fra Laden kan der udtages Is til hvilken som