Mælkeribruget i Danmark

Smørrets Saltning og Æltning. 477 eller „overæltet*, kan der ikke senere bødes herpaa, men Smørret vedbliver at være „fedtet* eller „tykt*; Elasticiteten er tabt, og i Reglen beholder det et for stort Indhold af Kjærnemælk, og ofte bliver det meget uholdbart. Hvormegen Æltning Smørret fra Begyndelsen af kan taale, afhænger for en Del af Koernes Beskaffenhed, Fodringen, Aårs- tiden og Kjærningen, men for samme Kvalitet Smør beror det dog særlig paa Varmegraden. Jo varmere Smørret og Lokalet er, desto mere forsigtig maa man være for ikke at overarbejde Smør- ret. — Ligeledes beror det for en væsentlig Del paa Varmegraden, hvor hurtig Smørret atter gjenvinder sin Fasthed, saa at en ny Æltning med Nyt- te kan foretages. I Sommervarmen kan Smørret længe ved- blive at være blødt, og i Vinterkulden kan det hurtig blive saa haardt, at det bliver Fig. 345. En Smørkasse. Smørrullerne S lægges paa de løse Bøgetremmer c, som bæres af Listerne a. — Paa Kassen anbringes to Laag (Tegningen viser det ene med Is paa) af fortinnede Jærnplader. „sprødt* og ikke vil lade sig ælte. — En Varmegrad af 10—12° C. er i Reglen heldig for Smørrets Henliggen. — Ældre Mejersker brugte gjærne om Sommeren at lade Smørret ligge Natten over i Smørtruget og foretage anden Æltning i den kølige Morgenstund. Om Vinteren kan man ogsaa lade det henligge i Smørtruget, men det lægges da tæt sammen og tildækkes for ikke at afkøles for stærkt, samtidig med at det maa æltes med højst 1—2 Timers Mellemrum. I Fig. 345 er vist en Smørkasse, saaledes som den tidligere almindelig brugtes paa Herregaardene og ogsaa ofte paa de første Andelsmælkerier. Den beskytter Smørret godt mod Luftens Paa- virkning saavel Vinter som Sommer. Men paa de store Andels- mælkerier er det nu i de senere Aar mere og mere blevet almindeligt at lægge Smørret i Vand i et stort dertil indrettet Cementbassin. Man er derved i Stand til let og sikkert at afpasse Varmegraden, hvorved Smørret henligger, men det maa nøje paa- ses, at Vandet er klart og frisk.