Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
488
Smørrets Pakning.
blev produceret Smør til Salg, været almindeligt, at det færdige
Produkt pakkedes i høje, grønne eller gule Bøtter, der, lukkede
med solide Trælaag, tjente til at forsende Smørret i til Torvet
eller Høkerens Butik og ligesaa til de større private Forbrugere
og til Exportpakkerierne, hvorfra Bøtterne altid tilbagesendtes til
deres Ejere, hvis Navne ofte vare malede paa dem. -— Benæv-
nelserne Bøttesmør og Bøndersmør bleve derfor brugte i Flæng,
saavel for at betegne Produktionerne fra mindre Mælkerier som
for uensartede og for den største Del mindre fine og simple
Varer.
Paa Herregaardene var det derimod af Holstenerne blevet
indført at slaa Smørret i Fustager, som efter Mælkenernes Stør-
relse vare Dritler eller Fjerdinger, Trediedel eller Fjerdedel Tønder,
og paa de mindste Gaarde oftest Ottinger. — En Tønde Smør er
224 Pund (112 kg), og følgelig bør Dritlen, Fjerdingen og Ottingen
indeholde henholdsvis 37Vg, 28 og 14 kg; men denne Nettovægt
har aldrig været overholdt for de i Reglen af Mælkeribødkerne
eller Landsbybødkerne forarbejdede „ Træer“, ligesaa lidt som disse
have haft nogen bestemt Taravægt. — Hyppigst var det tilmed
saaledes, at man ikke havde Smør nok i én Kjærning til at fylde
et Træ, men man samlede Smørret fra flere Kjærninger i en stor
Træbalje, dækket med en Mælkebøtte, og naar man mente at have
nok til at fylde Fustagen, blev Baljen tømt ud i Smørtruget, hvor
Smørret med en Træske blev skaaret i Stykker for derefter at
„æltes sammen11 og „slaas ned“.
Paa Dampcentrifugemælkerierne og særlig paa Andelsmælke-
rierne, hvor man hyppigst havde meget mere end 50 kg Smør
om Dagen, kunde man altid strax efter sidste Æltning slaa Smørret
i „Dritler11. Men snart fandt man tilmed sin Fordel i at lade disse
rumme mere og mere Smør, ja endog indtil 60—65 kg. Derved
bleve Træerne dog for tunge og Pilebaandene for skjøre, hvortil
kom, at de engelske Modtagere, der vare vante til at faa det
hollandske og franske Smør i Pakning med bestemt Taravægt
eller med en altid bestemt Nettovægt af Smør i hver Kasse, hyp-
pigere og hyppigere udtalte Ønsket om at faa det danske Smør
saaledes pakket, at hvert Træ ved Modtagelsen i England inde-
holder netop et engelsk Centner (Cwt. = 112 Pd. eng. = 101,6 Pd.
dansk = 50,8 kg). — Denne Størrelse er bekvem for Handelens