Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
488 Smørrets Pakning. blev produceret Smør til Salg, været almindeligt, at det færdige Produkt pakkedes i høje, grønne eller gule Bøtter, der, lukkede med solide Trælaag, tjente til at forsende Smørret i til Torvet eller Høkerens Butik og ligesaa til de større private Forbrugere og til Exportpakkerierne, hvorfra Bøtterne altid tilbagesendtes til deres Ejere, hvis Navne ofte vare malede paa dem. -— Benæv- nelserne Bøttesmør og Bøndersmør bleve derfor brugte i Flæng, saavel for at betegne Produktionerne fra mindre Mælkerier som for uensartede og for den største Del mindre fine og simple Varer. Paa Herregaardene var det derimod af Holstenerne blevet indført at slaa Smørret i Fustager, som efter Mælkenernes Stør- relse vare Dritler eller Fjerdinger, Trediedel eller Fjerdedel Tønder, og paa de mindste Gaarde oftest Ottinger. — En Tønde Smør er 224 Pund (112 kg), og følgelig bør Dritlen, Fjerdingen og Ottingen indeholde henholdsvis 37Vg, 28 og 14 kg; men denne Nettovægt har aldrig været overholdt for de i Reglen af Mælkeribødkerne eller Landsbybødkerne forarbejdede „ Træer“, ligesaa lidt som disse have haft nogen bestemt Taravægt. — Hyppigst var det tilmed saaledes, at man ikke havde Smør nok i én Kjærning til at fylde et Træ, men man samlede Smørret fra flere Kjærninger i en stor Træbalje, dækket med en Mælkebøtte, og naar man mente at have nok til at fylde Fustagen, blev Baljen tømt ud i Smørtruget, hvor Smørret med en Træske blev skaaret i Stykker for derefter at „æltes sammen11 og „slaas ned“. Paa Dampcentrifugemælkerierne og særlig paa Andelsmælke- rierne, hvor man hyppigst havde meget mere end 50 kg Smør om Dagen, kunde man altid strax efter sidste Æltning slaa Smørret i „Dritler11. Men snart fandt man tilmed sin Fordel i at lade disse rumme mere og mere Smør, ja endog indtil 60—65 kg. Derved bleve Træerne dog for tunge og Pilebaandene for skjøre, hvortil kom, at de engelske Modtagere, der vare vante til at faa det hollandske og franske Smør i Pakning med bestemt Taravægt eller med en altid bestemt Nettovægt af Smør i hver Kasse, hyp- pigere og hyppigere udtalte Ønsket om at faa det danske Smør saaledes pakket, at hvert Træ ved Modtagelsen i England inde- holder netop et engelsk Centner (Cwt. = 112 Pd. eng. = 101,6 Pd. dansk = 50,8 kg). — Denne Størrelse er bekvem for Handelens