Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
490
Smørrets Pakning.
Fig. 360.
Indhold af et Smørtræ med Mug.
Smørret er endnu dækket med Pergamentet,
hvorpaa ses de graa og sorte Pletter af Mug.
Smørtræets omhyggelige Rengjøring forinden det tages i
Brug, maa særlig omtales, fordi den ofte forsømmes, hvorved
foranlediges, at Smørret bliver muggent (se Fig. 360). — De gamle
Herregaardsmejersker udvandede altid Træerne for at forhindre,
at Smørret ved Stripningen skulde hænge fast ved Træet. Udvan-
dingen skete ved at skrubbe Træet indvendig med kogende Vand
og lade det henstaa nogle Timer fyldt med frisk Vand, indtil det
skulde tages i Brug. Vandet blev da
tømt af, og Træet blev skrubbet ind-
vendig med koldt Vand*). Derefter
blev det skyllet med stærk Saltlage,
eller mere almindelig blev det be-
strøet indvendig med et tæt Lag fint
Smørsalt. — Umiddelbart under og
over Smørret blev der lagt en rund
„Smørbrik“ af fint Tøj (Gaze, Jakon-
net), hvorved forhindredes, at Saltet
paa Bunden og ligeledes det Salt,
der blev strøet ovenpaa Smørret,
lige under Laaget, i synderlig Grad
trængte ind i Smørret, og saalænge
disse Forholdsregler, for at Smørret
ikke skulde hænge i Træet, bleve
omhyggelig overholdte, var der aldrig
Tale om, at Smørret blev muggent.
— Saltet forhindrede Muggens Trivsel.
Anderledes paa de nuværende Mælkerier. Det er blevet Skik
ikke at nøjes med de to Smørbrikker, men at fore hele Træet med
Pergament**), hvorved man tilsigter at beskytte Smørrets Over-
flade mod Luftens Paavirkning. Pergamentet hindrer Smørret i at
hænge i Træet, og derfor er man efterhaanden hørt op med den
*) Man søgte at bevare Træets Overflade tør, for at den vedblivende kunde
være saa hvid som muligt.
**) Pergamentpapir, Papyrin, fremstilles ved at trække ulimet Papir gjennem
stærk Svovlsyre og strax derefter gjennem Vand, hvorved Cellulosen over-
fladisk omdannes til den saakaldte kolloidale Form, der tilstopper Papirets
Porer. — Pergamentet maa ikke indeholde Borsyre, og maa være saa stærkt,
at det let kan trækkes af Smørret uden at gaa i Stykker.