Mælkeribruget i Danmark

490 Smørrets Pakning. Fig. 360. Indhold af et Smørtræ med Mug. Smørret er endnu dækket med Pergamentet, hvorpaa ses de graa og sorte Pletter af Mug. Smørtræets omhyggelige Rengjøring forinden det tages i Brug, maa særlig omtales, fordi den ofte forsømmes, hvorved foranlediges, at Smørret bliver muggent (se Fig. 360). — De gamle Herregaardsmejersker udvandede altid Træerne for at forhindre, at Smørret ved Stripningen skulde hænge fast ved Træet. Udvan- dingen skete ved at skrubbe Træet indvendig med kogende Vand og lade det henstaa nogle Timer fyldt med frisk Vand, indtil det skulde tages i Brug. Vandet blev da tømt af, og Træet blev skrubbet ind- vendig med koldt Vand*). Derefter blev det skyllet med stærk Saltlage, eller mere almindelig blev det be- strøet indvendig med et tæt Lag fint Smørsalt. — Umiddelbart under og over Smørret blev der lagt en rund „Smørbrik“ af fint Tøj (Gaze, Jakon- net), hvorved forhindredes, at Saltet paa Bunden og ligeledes det Salt, der blev strøet ovenpaa Smørret, lige under Laaget, i synderlig Grad trængte ind i Smørret, og saalænge disse Forholdsregler, for at Smørret ikke skulde hænge i Træet, bleve omhyggelig overholdte, var der aldrig Tale om, at Smørret blev muggent. — Saltet forhindrede Muggens Trivsel. Anderledes paa de nuværende Mælkerier. Det er blevet Skik ikke at nøjes med de to Smørbrikker, men at fore hele Træet med Pergament**), hvorved man tilsigter at beskytte Smørrets Over- flade mod Luftens Paavirkning. Pergamentet hindrer Smørret i at hænge i Træet, og derfor er man efterhaanden hørt op med den *) Man søgte at bevare Træets Overflade tør, for at den vedblivende kunde være saa hvid som muligt. **) Pergamentpapir, Papyrin, fremstilles ved at trække ulimet Papir gjennem stærk Svovlsyre og strax derefter gjennem Vand, hvorved Cellulosen over- fladisk omdannes til den saakaldte kolloidale Form, der tilstopper Papirets Porer. — Pergamentet maa ikke indeholde Borsyre, og maa være saa stærkt, at det let kan trækkes af Smørret uden at gaa i Stykker.