Benyttelse af Kølemaskiner.
501
i Nakskov, men snart fremkom der ogsaa Kulsyremaskiner og Svovlsyrlings-
maskiner, og ved en i Aaret 1898 paa Foranledning af det Kgl. d. Landhushold-
ningsselskab afholdt Række Forsøg viste det sig, at den af Aktieselskabet Thomas
Fig. 370.
Ths. Sabroe & Co. i Aarhus leverede Kulsyremaskine gav den i Forhold til
Kraftforbruget bedste Nyttevirkning, hvortil kommer, at det i Mælkerierne maa
anses for at være en Fordel ved Kulsyremaskinen, at den ikke som de to andre
i Tilfælde af Utæthed vil udbrede
nogen stærk ildelugtende og giftig
Luftart. — For alle disse Kølema-
skiner gjældet det, at de kræve en
ret anselig Mængde Vand. En Køle-
maskine kan følgelig ikke tjene til
paa en billig Maade at hjælpe et
Mælkeri ud over en allerede tilstede-
værende Vandmangel.
Skal en Kølemaskine kunne er-
statte et Mælkeri en god Forsyning
af naturlig Is, maa det forlanges af
den, at den, selv i den varmeste
Sommertid skal kunne magte 1) ikke
Fig. 371.
Fremstilling af ren Is.
alene Afkølingen af et tilstrækkeligstort
Kølerum til Smørret, men ogsaa 2) en god Afkøling af den pasteuriserede Fløde,
3) en god Afkøling af den syrnede Fløde, 4) en tilstrækkelig Isproduktion (even-
tuelt forsyne Mælkeriets Butikker med Is og stærk afkølet Mælk og Fløde),
samt 5) hvor der er Osteproduktion, en tilstrækkelig Afkøling af Ostelageret. —