Mælkeribruget i Danmark

Benyttelse af Kølemaskiner. 503 saavel som ethvert andet Kølerum, maa være omgivet af godt isolerede Vægge, da Afkølingen jo i modsat Tilfælde kun vil blive af ringe Betydning. For at undgaa Opstillingen af en særlig Isgenerator benytter man nu (siden 1911) den i Fig. 372 skitserede Opstilling med Refrigeratoren anbragt saa lavt i Kølerummet, at man bekvemt kan komme til at tage Iscellerne (se ogsaa Fig. 365) op af Saltlagen, og ved denne Opstilling undgaar man tillige, at den ud- vendig paa Refrigeratoren siddende Rim (fra Luftens Fugtighed) ved Smeltning skal dryppe paa Dritlerne. — Hvorledes Isoleringen, Gulvet og Vandafledningen bør være ordnet, er vist i Fig. 374. — Afløb med Vandlaas er nødven- dig; thi Gulvet maa — om ikke daglig — saa dog af og til skylles. Vandet maa kunne løbe fuldstændig bort, og Afkølingen maa være saa stærk, at Gulvet hurtig bliver tørt, idet Vandet fordamper og slaar sig som Rim paa Refrigeratoren, hvis Sider altid bør være dækket af et tykt Lag Rim. — Luften i Kølerum- met maa altid være kold og tør. Er Luften fugtig, vil der snart vise sig Skimmelpletter, og Luften vil blive „daarlig“. Endnu skal det nævnes, at Fig. 374. paa enkelte danske Mælkerier, hvor isolering og Vandafledning. man ikke har Kølemaskine, men derimod en rigelig Isforsyning, skaffer man sig en kold Saltlage, der pumpes hen, hvor man vil afkøle, paa den Maade at man lader knust Is med en Til- sætning af 3—4 pCt. Salt (Høsalt) opløse sig i en omhyggelig isoleret Trækasse (Generator) (Patent Helm). Gjennem Rørledninger pumpes Kølevædsken til Kølelegemer og Køleapparater og derfra tilbage til Generatoren, hvor den sprøjtes ind paa den knuste Is gjennem en Bruse, og saaledes fortsættes, indtil al Isen er smeltet. — Til Slutning kan Kølevædsken pumpes op i en Pladejærns- beholder, f. Ex. over Smørkølerummet, hvor den henstaar Natten over, indtil man næste Dag lader den løbe bort og tager en ny Portion Is og Salt i Brug. Smørbedømmelse og Smørfejl. I Smørhandelen og ved Smørudstillinger har der her i Landet i mange Aar været brugt Smørsøgere, som den i Fig. 375 afbildede. — Som foran gjentagne Gange omtalt, kan Smør hurtig forandre