Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
504 Smørbedømmelse og Smørfejl. sig og tage Skade ved at være udsat for Luftens og Lysets Paavirkning, og derfor vil en Bedømmelse af et Stykke Smørs Overflade ofte kunne være vildledende eller i hvert Fald lidet fyldestgjørende for at komme til Kundskab om dets Kvalitet og Værdi. Smørsøgeren (Fig. 375) tjener til at udtage en Prøve saavel fra Smørrets Indre som fra Overfladen, saaledes at dets Udseende, Konsistens og Bygning kan bedømmes samtidig med dets Lugt og Smag. — Med lidt Øvelse er den let at bruge. Den skal føres næsten lodret ned i Smørret, drejes godt V en halv Gang rundt og strax derefter forsigtig trækkes It op. Smørret følger da i Reglen op med som en sam- । J menhængende rund Stang, der atter let kan fyldes i I Hullet ved forsigtig at føre Søgeren helt ned, idet man giver den en noget skrueformet Bevægelse og derpaa drager den lige op, medens man med venstre Haands Tommelfinger forhindrer Smørret fra at følge med op og holder det nede i Højde med den øvrige ' Smørflade. En saadan Undersøgelse med Smørsøger kan ogsaa paa Mælkerierne være meget nyttig, idet man derved kan blive opmærksom særlig paa Æltnings- ' j og Farvningsfejl, der for Størstedelen ikke røbe sig ved Smørrets Nedslagning i Drittel, men derimod En smoVsoger. let bemærkes, dersom Smørret søges paa rette Maade efter nogle Dages Henstand i Træet. — Forholdet er nemlig saaledes, at paa Æltebordet eller i Smørtruget viser Smørret sig lige før Nedslagningen altid noget mat, selv om alt er, som det bør være; men har Smørret været nedslaaet et Døgn eller to, har det faaet Tid til at „sætte sig“. Det velbehandlede og vellykkede Produkt viser sig saa paa Søgeren eller ved Om- stikning fast, blankt, voksagtigt og ensfarvet helt igjennem. — Hvad der paa noget Tidspunkt af Æltningen er blevet overarbejdet, vjser sig at være „tykt", „mat“, „fedtet" eller, som Smørhandlerne sige, „uigjennemsigtigt" og ikke klart. — Og endelig viser saadant Smør sig uensfarvet, skjoldet, marmoreret o. s. v., som har været æltet sidste Gang, forinden Saltet havde faaet Tid til at opløse sig. — De tilbageværende Saltkorn, mere eller mindre smaa, ville