Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
504
Smørbedømmelse og Smørfejl.
sig og tage Skade ved at være udsat for Luftens og Lysets
Paavirkning, og derfor vil en Bedømmelse af et Stykke Smørs
Overflade ofte kunne være vildledende eller i hvert Fald lidet
fyldestgjørende for at komme til Kundskab om dets Kvalitet og
Værdi.
Smørsøgeren (Fig. 375) tjener til at udtage en Prøve saavel
fra Smørrets Indre som fra Overfladen, saaledes at dets Udseende,
Konsistens og Bygning kan bedømmes samtidig med dets Lugt og
Smag. — Med lidt Øvelse er den let at bruge. Den
skal føres næsten lodret ned i Smørret, drejes godt
V en halv Gang rundt og strax derefter forsigtig trækkes
It op. Smørret følger da i Reglen op med som en sam-
। J menhængende rund Stang, der atter let kan fyldes i
I Hullet ved forsigtig at føre Søgeren helt ned, idet
man giver den en noget skrueformet Bevægelse og
derpaa drager den lige op, medens man med venstre
Haands Tommelfinger forhindrer Smørret fra at følge
med op og holder det nede i Højde med den øvrige
' Smørflade.
En saadan Undersøgelse med Smørsøger kan
ogsaa paa Mælkerierne være meget nyttig, idet man
derved kan blive opmærksom særlig paa Æltnings-
' j og Farvningsfejl, der for Størstedelen ikke røbe sig
ved Smørrets Nedslagning i Drittel, men derimod
En smoVsoger. let bemærkes, dersom Smørret søges paa rette Maade
efter nogle Dages Henstand i Træet. — Forholdet
er nemlig saaledes, at paa Æltebordet eller i Smørtruget viser
Smørret sig lige før Nedslagningen altid noget mat, selv om alt
er, som det bør være; men har Smørret været nedslaaet et Døgn
eller to, har det faaet Tid til at „sætte sig“. Det velbehandlede
og vellykkede Produkt viser sig saa paa Søgeren eller ved Om-
stikning fast, blankt, voksagtigt og ensfarvet helt igjennem. —
Hvad der paa noget Tidspunkt af Æltningen er blevet overarbejdet,
vjser sig at være „tykt", „mat“, „fedtet" eller, som Smørhandlerne
sige, „uigjennemsigtigt" og ikke klart. — Og endelig viser saadant
Smør sig uensfarvet, skjoldet, marmoreret o. s. v., som har været
æltet sidste Gang, forinden Saltet havde faaet Tid til at opløse sig.
— De tilbageværende Saltkorn, mere eller mindre smaa, ville