Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
508
Smørhandelens Udvikling.
den jo nu i mange Aar har været over 1 Kr. pr. Pd. (se Tab.
S. 38). — Fynsk og holstensk Smør omtales stadig som det bedste.
— Prisen noteredes pr. Tønde å 224 Pd., hvilken Beregnings-
maade iøvrigt vedligeholdtes lige indtil 1872. — En stor Del af
det simplere Smør*) exporteredes til Norge, medens det finere
Smør gik over Kiel og Hamborg til England, indtil Krigen 1848—50
gav Stødet til, at man for en Del frigjorde sig fra Hamborg, og
Kjøbmændene forsøgte nu og da at sende smaa Sejlskibsladninger
direkte til England.
Nogen egentlig Gænge fik den danske Smørhandel dog først
efter 1865. Vel havde vi i Ny og Næ nogle Dampskibe paa Eng-
land, men først da et skotsk Rhederi paa Foranledning af det kgl.
danske Landhusholdningsselskab satte en regelmæssig ugentlig
Dampskibsfart igang mellem Kjøbenhavn og Leith, fik den nogen
Art, som fortjener at fremhæves. Der dannede sig derefter flere
private Dampskibsselskaber, og da saa senere det .forenede Damp-
skibsselskab bragte Sagen i et godt Spor, fik hele vor Omsætning
med England i faa Aar en stor og gjennemgribende Betydning,
som sikkerlig kun de færreste havde drømt om.
Priserne grundede sig i lang Tid nærmest paa Kontrakthandel,
det vil sige hele Aarets Produktion fra 1ste Novbr. til 31te Oktbr.
solgtes til fast Pris; senere, alt som Vintersmørret gik frem baade
i kvantitativ og kvalitativ Henseende, kjøbtes og solgtes Sommer-
smørret for sig og Vintersmørret for sig til fast Pris og for
en Del skete disse Handler paa Basis af Kieler Umschlags to
halvaarlige Markedspriser. — Efterhaanden som vi mere og mere
kom i direkte Forbindelse med England, og Fordringerne til
Kvaliteten bleve større, viste den lange Forudhandel (til fast Pris)
sig lige utilfredsstillende saavel for Kjøber som for Sælger, hvorfor
man lidt efter lidt kom over til at handle efter ugentlige Noteringer.
„Berlingske Tidende" begyndte allerede 1856 med nogle
Mandagsnoteringer, som særlig efter 1865 fik stor Betydning og
blev Udtryk for de vexlende Markedsstemninger og Markedskrav
Uge for Uge. — Indtil 1878 var det fornemlig dette Blad og dets
Meddeler, som angav Priserne og derved fik en stor Indflydelse
*) Daarligt dansk Smør blev af Englænderne kaldt „Mastesmør“. Det blev
benyttet til Smørelse for Maskiner og i Blanding med Tjære til Indgnidning
af Faarene for at ødelægge Utøj og fremme Uldens Væxt.