Mælkeribruget i Danmark

Resultaterne af Osteudstillingsforsøg. 517 og Æggehvidestofferne (Ostestof m. m.) syntes at være mindst 160 :100, hvoraf følger, at jo mindre Fedt Osten indeholder, desto større maa helst Vandindholdet være i den modne Ost. For at opnaa et passende stort Vandindhold i den modne Skummetmælksost maa man dels søge at fremstille den friske Ost med et stort Vandindhold og dels søge at forhindre et stort „Svind“ under Lagringen. — Formning og Presning af Ostemassen er nød- vendig for at faa Osten i en saadan Tilstand, at den kan opbevares; men Trykkets Størrelse under Presningen er ikke afgjørende for Vandindholdet. Større Betydning har Luftens Fugtighedstilstand og Varmegraden i Lagerrummet. Lagringen er for de fleste Oste- sorters Vedkommende ikke alene en simpel Opbevaring. Under Lagringen skal Osten gjennemgaa en Modningsproces, hvorved det uopløselige ved Løben udfældede Ostestof skal blive opløseligt og let fordøjeligt, samtidig med at Osten skal faa den ønskede Lugt og Smag, men forinden disse Forhold nærmere omhandles, maa der først gjøres Rede for de vigtigste Redskaber og disses Brug. Forskjellige Pumper. Medens det paa Herregaardsmælkerierne med Flødeafsætning efter Bøtte- eller Issystemet altid har været Skik, at Mælken er bleven baaret (oftest i den i Fig. 160 S. 301 afbildede Junge) fra Mælkekjælderen til Ostekarret, og ligeledes at Vallen og Kjærne- mælken enten er bleven baaret til Svinene (og Kalvene) eller, hvor Mælkeriet ligger højere end Svinehuset, er „løben af sig selv“ gjennem underjordiske Ledninger, er det paa Andels- og Fællesmælkerierne efterhaanden blevet almindeligt at pumpe Mælken og Vallen op og lade den løbe gjennem aabne Render eller luk- kede Rør fra det ene Sted til det andet. — Den store Mængde Mælk, ofte 10 Gange saa meget som paa et Herregaardsmælkeri, blev det besværligt og dyrt at bære, og Pumper kunde saa bekvemt tage Centrifugemælken lidt efter lidt, eftersom den blev skummet.