Mælkeribruget i Danmark

Røring. — Skolning. 535 en Rem fra en Axelled- pede Ostestof kan faa Tid til at trække sig sammen og beholde den størst mulige Mængde Fedt i det svampede Væv, der lidt efter lidt bliver sejgt udvendig og efterhaanden kommer til at indeslutte mindre og mindre Valle i sig. A For at lette den besværlige Røring, der paa U| store Osterier kræver mange Folks Tilstedeværelse, I er der bragt forskjellige mekaniske Røreapparater I i Anvendelse. Et saadant er afbildet i Fig. 401. Det II kan af to Mænd flyttes fra det ene Kar til det || andet. Det trækkes ved ning, og ved Hjælp af en Trappeskive kan det stilles til forskjellige Hastigheder. — Et ved Til- virkningen af Schweizerost benyttet Høreapparat til runde Ostekar er afbildet som Fig. 434 S. 570 under Omtalen af Trochs Ostefabrik i Svendborg. Undlades Røringen eller standses den paa et tidligt Stadium, ville baade større og mindre Styk- ker af det svampede Ostestof hurtig synke til Bunds og snart klumpes sammen, hvoraf følger, at den videre Udskilning af Vallen hemmes. — Som to Forhold, der derimod fremme Ostestoffets Sammentrækning, maa nævnes Tilstedeværelsen af Syre, der dels kan have været tilstede i Skummetmælken, dels er bleven tilsat ved Kjærnemælken og endelig for en Del dannes under Sammen- Fig. 400. En Ostegreb. Størrelsen maa rette sig efter Ostekarret. Fig. 401. En Osterører, konstrueret af Ostemester Petersen og Maskinmester Johansen, Trifolium, Haslev, forhandlet af De danske Mejeriers Maskinfabrik, Kolding. Til løs Opstilling ovenpaa et aflangt Kar er af Staalrør bygget et stærkt Stativ hvori er fastgjort en Tandstang, hvorpaa en Slæde kan glide frem og tilbage, alt imedens en propelformet Vinge drejes rundt tæt ved Karrets Bund og holder Ostemassen svævende i Vallen.