50
Der bør malkes med tørre og rene Hænder.
Patten strækkes ud i sin naturlige Længde, og samtidig trykkes
paa Patten, som allerede ovenfor nævnt, først med Pegefingeren
og derefter nedad med de øvrige Fingre (se Fig. 17), saaledes at
Mælken, efterhaanden som Haanden lukkes om Patten, klemmes
ud i en sammenhængende Straale. — Man maa vogte sig for at
strække Patten ud over dens naturlige Længde, da Koen derved
vil forvoldes Smerte og følgelig maaske vil holde Mælken tilbage.
Fig. 16-17.
Malkningens vigtigste Haandgreb.
For at vise Haandgrebet fattes her en Patte med højre Haand, først løst (Fig. 16) og derpaa fast (Fig. 17),
idet først Pegefingeren og derefter de øvrige Fingre nedad lukkes om Patten.
Er Malkningen kommen godt i Gang, bør der malkes hurtig og uden Af-
brydelse, saa længe der kan faas Mælk i fulde Straaler af Forpatterne. Naar
disse ere tømte, tager man strax fat paa at malke Bagpatterne og fortsætter der-
efter med dem uden Afbrydelse, saa længe de ville give Mælk. — At begynde
med at malke Forpatterne og først derefter malke Bagpatterne maa anses for at
være et naturligt og simpelt Middel til at fremme en god og ligelig Udvikling
af Yveret, idet den unge Ko som Regel har Foryveret mindst, og det derfor vil
være ønskeligt om muligt at faa dette til at voxe forholdsvis stærkest, idet man
vel tør have Lov til at antage, at den gamle Sætning om, at Brugen udvikler
Redskabet, maa have Gyldighed her ved Malkningen af Yveret. — Hertil kom-
mer jo endvidere, at sidder man ved Koens højre Side og vil malke de fjær-
neste Patter med den højre Haand, falder det naturligst at begynde med at