Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Ostenes Lagring. 557 Særlig for de friske Ostes Vedkommende er det nødvendigt daglig at vende hver enkelt Ost, dels fordi den Side, der vender nedad mod Hylden, ikke tørres, men snart kommer til at hænge fast i Træet, og dels fordi Osten alene ved at blive vendt faar den attraaede, symmetriske Form. Skorpen skal være saa fast, at den virkelig danner et be- skyttende Dække for hele Osten og gjør denne haandterlig; men iøvrigt maa den helst være saa tynd som muligt. — Som medvir- kende til den i mange Tilfælde tykke Skorpedannelse maa nævnes Fig. 425'. 6 forskjellige Oste. Ostekittet, hvorved forstaas et graaligt Lag, der Tid efter anden danner sig udenpaa Osten dels af den Fugtighed og de Omdan- nelsesprodukter, der indvendig fra trænge frem til Overfladen, og dels af Skimmel, Støv, tilfældige Urenheder og endelig Salt. Dette sidste paaføres i nogle Tilfælde Osten i Form af Saltlage (under- tiden Salt opløst i Valle), hvormed Osten af og til vaskes over for at fremme Kitdannelsen og hemme Mider og Maddikers Virk- somhed. — Naar Osten ikke vaskes, maa den hver Gang, den vendes, gnides eller tørres over med et uldent Klæde. At børste Osten med en stiv Børste, hvilket bruges nogle Steder, kan vel i enkelte Tilfælde være uheldigt, fordi Ostekittet i utilbørlig Grad børstes af, og Osten saaledes berøves sit beskyttende Lag; men udføres Børstningen omhyggelig med en ikke for stiv Børste, kan denne være meget formaalstjenlig at anvende saavel for at fjærne løs Skimmel som i andre Tilfælde for at fugte Ostens Overflade med svag Saltlage. I Ostekamrene kan man ofte, selv om Ostene have været pressede i samme eller lige store Ostekopper, se, at de faa saa-