Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Ostebedømmelse. — Export og Import. 565 og Centrifugeost; men der tales ogsaa om bløde Oste i Modsæt- ning til faste, — bløde ere f. Ex. Camembert og lignende franske Oste, Limburger o. s. v., der ere fede og ret vandholdige, fordi de ere lidet eller slet ikke rørte i Ostekarret og i Reglen slet ikke pressede, — faste ere Emmenthaler, Gouda, Edam, dansk Sødmælksost, aim. Skummetmælksost o. s. v., der alle kunne lade sig skære i tynde Skiver til Paalæg, og meget fast er f. Ex. Parmasan-Ost, der oftest spises i reven Tilstand. — Endelig skjel- nes der mellem Oste med tæt og Oste med pibet Masse, — Parmasan-Ost og de fleste engelske Oste kunne nævnes som Exempler paa Oste med tæt Masse; Gouda-Ost er smaapibet, og Emmenthaler-Ost er storpibet, i hvilket sidste Tilfælde der for- langes ved prima Varer, at Øjnene maa være regelmæssig runde, ligelig fordelte, indbyrdes af samme Størrelse og ikke udtørrede, samtidig med at den øvrige Ostemasse er fuldstændig tæt og ens- artet *). Omstaaende Tabel viser, at Danmarks Udførsel af Ost hidtil kun har været af underordnet Betydning. Medens Landet, som S. 513 omtalt, har havt en stærk stigende Udførsel af Smør, der nu naar over 100 Mill, kg aarlig, har Udførslen af Ost været ubetydelig og har lige indtil 1906 kun faa Gange naaet op til c. Mill, kg om Aaret, hvilken Kvantitet tilmed hovedsagentlig hidrørte fra enkelte Mælkerier, hvor man 1885—89 forsøgte efter ameri- kansk Mønster at tilvirke Lard-cheese (Fedt-Ost = Margarine-Ost) ved Tilsætning af fremmede Fedtstoffer til Centrifugemælk, hvilken Produktion forlængst er ophørt. Indførslen af Ost ses nogenlunde konstant at beløbe sig til Va—1 Mill, kg aarlig eller lidt derover, og heri indbefattes en Mængde forskjellige Slags Oste; — Emmenthaler-Ost fra Schweiz er vel nok Hovedmængden; men dernæst er der Goada- og *) Bemærkes maa det her, at ingen Steder bruges det saa meget som i Dan- mark at skære Ost i tynde Skiver til Paalæg paa Smørrebrød. — Skaaret Smørrebrød med Paalæg, der kan faas i enhver dansk Restauration, er det overhovedet vanskeligt at faa paa nogen Restauration udenfor Danmark og de skandinaviske Lande. I England skæres Osten i tykke Stykker, som bides til Brødet. I Frankrig ligesaa for de faste Ostes Vedkommende, medens de bløde smøres paa eller spises til det bare Brød. Og i Italien spises den meste Ost i fint reven Tilstand strøet paa Makaronien.