Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Dansk Skummetmælksost. 571 De forskjellige Forsøg her i Landet paa Produktion af Cheddar- og Chester-Ost have aldrig faaet blivende Betydning, ganske naturlig fordi disse Oste ikke ret falder i det danske Publikums Smag. — Anderledes derimod med Produktionen af hollandsk Ost. Denne har længe fundet Sted her i Danmark og har i de senere Aar været tiltagende paa flere store Mælkerier, idet saavel fed som halvfed hollandsk Ost, særlig af Gouda-Typen, er meget yndet her i Landet, hvorhos der paa mange Mælkerier fremstilles en Del af de smaa kuglerunde Edam-Ost af forskjellige Blandinger af Sødmælk og Skummetmælk med en lille Tilsætning af Kjærne- mælk eller „Syre“. Dansk Skummetmælksost. Her i Danmark, hvor Smørret i mange Aar har været den vigtigste Salgsvare af Mælken, har Osteproduktionen ganske naturlig paa de fleste større og mindre Gaarde og ligeledes senere paa Centrifugemælkerierne været indskrænket til Fremstilling af Skum- metmælksost. Arbejdsmaaden har vel kunnet vexle noget fra Sted til andet, men typisk for den almindelige danske Skummetmælks- ost har det dog altid været, at der har været anvendt Løbe. Skummetmælken har været tilsat indtil en halv Snes Procent Kjærnemælk, dels for at faa et større Osteudbytte og dels for at sikre Osten en skarpere og mere pikant Smag. Ostemælkens Opvarmning til c. 30—31° C. og Løbemængden har som Regel været afpasset saaledes, at Sammenløbningen har taget V2—Time. Naar Ostemassen har kunnet spalte blank, er den bleven skaaret, tidligere med en Osteaare, senere med en Lyre eller med ameri- kanske Osteknive. Saavel Skæringen som den derefter følgende Røring med Ostegreb har man søgt at begynde langsomt og udføre saa forsigtigt, at Ostemassen har kunnet blive jævn findelt og Vallen samtidig klar. Efter at Ostemassen dernæst har havt Ro til at synke tilbunds, er Vallen bleven øst eller tappet fra, hvorefter Ostemassen er