Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
572
Dansk Skummetmælksost.
bleven samlet i den ene Side af Baljen eller Karret og trykket
lempelig for yderligere at befries for Vallen. Tidligere har man
derefter skaaret Osten i Tærninger og ladet den passere Oste-
møllen *) 2—3 Gange, men i den senere Tid har man derimod
foretaget Ostens »Æltning« alene ved Bearbejdning med Hænderne
mod Karrets Side og Bund. Derefter er Osten bleven tilsat
noget Salt og maaske Kommen, alt efter Kundernes Smag, og
strax fyldt i Kopperne, Osteformene, der umiddelbart forinden ere
bievne skyllede i varmt Vand. Faa Minutter senere styrtes Osten
ud paa et stærkt og aabent Klæde, der, idet Osten igjen anbringes
i Formen, ordnes saaledes, at Folder undgaas, hvorefter Osten
sættes i Presse, først under et lempeligt, senere under et stærkere
Tryk. — Efter Presning i 12—20 Timer har man i Reglen lagt
Osten 1—3 Døgn i Saltlage, hvorefter den er bleven lagret i Oste-
kammer og Ostekjælder i nogle Maaneder.
De til forskjellige Tider benyttede Redskaber ere for største
Delen beskrevne og afbildede foran. — I Bøttemælkeriernes Tid
var det som Regel kun i Sommerhalvaaret, at der blev lavet Ost.
Hvor Lokalerne vare gode, og hvor Mælken ikke stod for længe
til Flødeafsætning, kunde Ostene være gode og ensartede; men
mange Steder, hvor Mælken, alt efter Vejrets Beskaffenhed, hyppig
var forskjellig fra Dag til Dag, og hvor tilmed Lagringslokalerne
vare uheldige baade i Sommervarmen og i det fugtige Efteråars-
vejr, bleve Ostene ganske naturlig uensartede og for en stor Del
mislykkede.
Betydelig bedre Resultater bleve opnaaede i Vand- og Ismælke-
rierne. Her var Mælken som Regel sød og ensartet ved Ostningen,
saaledes at Arbejdet kunde udføres ens fra Dag til Dag, og hvor
der tilvejebragtes gode Lagringslokaler, om Sommeren beskyttede
mod Solen og til at opvarme om Efteraaret og Vinteren, kunde
Ostene alle være ensartede, gode og letsælgelige ofte til Priser, i
Aarene 1875—80, af 30—35 Øre pr. Pund.
*) En Ostemølle bestaar af en stærk Træramme, der kan fastspændes paa
Kanten af Ostekarret. I Rammen bevæger sig en ved et Haandsving dreven
Tromle, forsynet med Pigge, der arbejde mod nogle paa Rammen fastsid-
dende Pigge. Ovenover Rammen er en flad Tragt, hvorfra Osten males ned
i Karret. — Dette Redskab er dog nu paa de fleste Mælkerier lagt paa
Loftet, fordi man foretrækker at sønderbryde Osten med Hænderne.