Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
572 Dansk Skummetmælksost. bleven samlet i den ene Side af Baljen eller Karret og trykket lempelig for yderligere at befries for Vallen. Tidligere har man derefter skaaret Osten i Tærninger og ladet den passere Oste- møllen *) 2—3 Gange, men i den senere Tid har man derimod foretaget Ostens »Æltning« alene ved Bearbejdning med Hænderne mod Karrets Side og Bund. Derefter er Osten bleven tilsat noget Salt og maaske Kommen, alt efter Kundernes Smag, og strax fyldt i Kopperne, Osteformene, der umiddelbart forinden ere bievne skyllede i varmt Vand. Faa Minutter senere styrtes Osten ud paa et stærkt og aabent Klæde, der, idet Osten igjen anbringes i Formen, ordnes saaledes, at Folder undgaas, hvorefter Osten sættes i Presse, først under et lempeligt, senere under et stærkere Tryk. — Efter Presning i 12—20 Timer har man i Reglen lagt Osten 1—3 Døgn i Saltlage, hvorefter den er bleven lagret i Oste- kammer og Ostekjælder i nogle Maaneder. De til forskjellige Tider benyttede Redskaber ere for største Delen beskrevne og afbildede foran. — I Bøttemælkeriernes Tid var det som Regel kun i Sommerhalvaaret, at der blev lavet Ost. Hvor Lokalerne vare gode, og hvor Mælken ikke stod for længe til Flødeafsætning, kunde Ostene være gode og ensartede; men mange Steder, hvor Mælken, alt efter Vejrets Beskaffenhed, hyppig var forskjellig fra Dag til Dag, og hvor tilmed Lagringslokalerne vare uheldige baade i Sommervarmen og i det fugtige Efteråars- vejr, bleve Ostene ganske naturlig uensartede og for en stor Del mislykkede. Betydelig bedre Resultater bleve opnaaede i Vand- og Ismælke- rierne. Her var Mælken som Regel sød og ensartet ved Ostningen, saaledes at Arbejdet kunde udføres ens fra Dag til Dag, og hvor der tilvejebragtes gode Lagringslokaler, om Sommeren beskyttede mod Solen og til at opvarme om Efteraaret og Vinteren, kunde Ostene alle være ensartede, gode og letsælgelige ofte til Priser, i Aarene 1875—80, af 30—35 Øre pr. Pund. *) En Ostemølle bestaar af en stærk Træramme, der kan fastspændes paa Kanten af Ostekarret. I Rammen bevæger sig en ved et Haandsving dreven Tromle, forsynet med Pigge, der arbejde mod nogle paa Rammen fastsid- dende Pigge. Ovenover Rammen er en flad Tragt, hvorfra Osten males ned i Karret. — Dette Redskab er dog nu paa de fleste Mælkerier lagt paa Loftet, fordi man foretrækker at sønderbryde Osten med Hænderne.