Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Appetitost.
579
men hvor der fremkommer graa Skimmel, børstes den let over med en blød
Børste, og særlig bør dette finde Sted, hvor den er prikket, saaledes at Hullerne
saavidt muligt holdes aabne. — Under Lagringen kan Prikningen gjentages et
Par Gange, hvilket i hvert Fald bør finde Sted, hvis Ostene vise Tilbøjelighed
til at ville puste. — Er Osten moden helt igjennem og indvendig blaastribet af
Skimmel, som den helst maa være, bør den enten spises eller lægges paa et
meget koldt Sted, da den ikke kan holde sig i Varmen.
Surmælksoste.
Den overvejende Del af Osteproduktionen i Danmark sker,
som allerede S. 515 bemærket, ved Hjælp af Løbe, men der er
dog fra gammel Tid af altid, og tidligere utvivlsomt forholdsvis
meget mere end nu, bleven lavet en Del Ost af sur Mælk*).
Appetitost laves af Skummetmælk, som man efter Tilsætning
af nogle faa Procent Kjærnemælk lader henstaa vel tildækket paa
et lunt Sted, indtil den bliver sur og tyk, hvorefter den opvarmes
under forsigtig Omrøring, helst i en emailleret Gryde til Oste-
massen flyder ovenpaa og bliver saa sammenhængende, at den let
kan øses over i en Si, hvor den lempelig presses,,saa Vallen kan
løbe fra. — Ostemassen presses derefter med Hænderne, idet den
samtidig lægges over i en Ostekop, hvori Presningen fortsættes,
saalænge der endnu er Valle at fjærne. — Efter endt Presning
tages Osten af Koppen og henstilles et Par Dage paa et tørt og
lunt Sted, hvorefter den skæres i Stykker og smuldres saa fin,
at den bliver som en Blanding af Mel og Gryn. I denne Tilstand
fyldes den i en Bøtte eller andet fladt Kar'i en Højde af 12—16
Centimeter og henstilles tildækket paa et lunt Sted til Gjæring**).
*) Af herhenhørende udenlandske Oste er den mest bekjendte den grønne Ost
fra Kanton Glarus, saakaldet grøn Ziger (Schabziger), der her i Landet
undertiden kaldes Alpeost eller Krydderost, og hvis grønne Farve skyldes
Indblanding af tørret og malet Kløver, (Melilotus coeruleus = Blaa Stenkløver).
— I Norge laves saavel Pultost som norsk Gammelost af sur Mælk.
**) Hvor man laver denne Ost, maa man nøje overholde, at den gjærende
Ostemasse ikke kommer i Berøring med Kar og Redskaber, som bruges
til Mælk, Fløde eller Smør, og Osten bør henstaa til Gjæring paa et Sted,
37*