Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Myseost.
585
sesvis tidligere har fundet Sted her i Landet, daglig at lave „Efterost“
eller „Vallealbumin11, idet der strax efter endt Fremstilling af de
almindelige Blandingsoste ved Hjælp af Løbe tilsættes Vallen „sur
Valle“, som har henstaaet til Syrning fra Dagen før, i en saa stor
Mængde, at der maa medgaa 16—18 cm3 Vio Normalnatron til
Mætning af 50 cm3 Valle. Naar denne Surhedsgrad er naaet, op-
varmes Vallen til 92—94°C. og holdes ved denne Varme en halv
Snes Minutter. Næste Morgen sies Ostemassen fra Vallen og
ophænges i Osteklæder til Afdrypning et Døgn, hvorefter den
presses 6 Timer i en Ostepresse og er saa færdig til Levering.
— En Prøve af den færdige Vare viste sig at indeholde 74,6o pCt.
Vand og kun 19,63 pCt. Æggehvidestof, samt 5,77 pCt. Fedt, Mælke-
sukker, Mælkesyre, Aske m. m. (se S. 121).
Myseost.
Vallen fra Ostning ved Hjælp af Løbe indeholder som alle-
rede omtalt (se S. 121 og Tabellen S. 295) den største Del af
Mælkens Sukker, en betydelig Del af Asken, c. en Fjerdedel af
Kvælstofforbindelserne og en Fedtmængde, der varierer efter Oste-
mælkens Fedtindhold og Ostningsmaaden. Dette ret værdifulde
Næringsstofindhold bliver med Undtagelse af lidt Vallesmør*) her
i Danmark som Regel ikke benyttet direkte til Menneskeføde uden
i Skikkelse af Myseost, der vindes ved Inddampning og saaledes
kommer til at indeholde hele Vallens Tørstofmængde.
*) Vallesmør vindes af Sødmælksvalle, idet man enten ved Centrifugering eller
’ved rolig Henstand i store Kar eller høje Blikspande vinder den saakaldte
Vallefløde, der senere kjærnes med eller uden Tilsætning af aim. Fløde
eller Kjærnemælk. — Som en fortrinlig Kjærningsmaade for Vallefløden kan
det tilraades, hvor almindelig Smørkjærning finder Sted, strax efter at det
almindelige Smør er taget op af Kjærnen, da at slaa Vallefløden i Kjærne-
mælken, selvfølgelig med nødvendig Hensyntagen til passende Fyldning af
Kjærnen, og derefter igjen begynde Kjærningen ved omtrent den Varmegrad,
hvorved man før standsede. Let og hurtig vindes da et forholdsvis godt Produkt,
idet Vallesmørret faar Lugt og Smag omtrent som den gode Kjærnemælk.