Mælkeribruget i Danmark

Vallens Opbevaring og Transport. 589 vare imidlertid meget uheldige. De kunde ikke holdes rene, de gave ofte Stank op i Lokalerne, Vallen blev ofte stinkende og ligefrem farlig for Svinene, Oppumpningen og det dermed uund- gaaelige Spild gav Stank fra Perronen ind i Lokalerne, Transporten i Sødmælksspandene vanskeliggjorde disses Rengjøring, og hertil kom, at i mange Tilfælde bleve Beholderne og Ledningerne utætte, saaledes at Vallen inficerede Jorden og snart efter ogsaa Vandet i* Brønden. — Saadanne underjordiske Ledninger og Beholdere maa Fig. 441. En Injektor eller Valle-Elevator. Dampen strømmer ind vinkelret paa Sugerøret og river Vallen med sig, saaledes at denne trykkes op gjennem et til Venstre paaskruet Stigerør. der derfor advares imod, og nu ere de som Regel forlængst ude af Brug og fyldte med Jord eller tilmurede. Enkelte Mælkerier søgte at ordne sig paa den Maade, at den friske Valle hver Dag strax blev fyldt paa Transportspandene for endnu samme Dag eller næste Dag at bringes ud til Landmændene, men denne Ordning, der krævede mange Spande og gav meget Besvær, var i Længden ikke gjennemførlig. Hyppigst har man derfor i de senere Aar anskaffet højtstillede Beholdere, hvori den friske Valle pumpes op eller sættes op med en Injektor (se Fig. 441), og hvorfra Udtapning let kan foregaa; men ogsaa dette System viste sig ofte uheldigt, fordi man af Frygt for Frosten stillede Vallebeholderen paa Loftet og ikke sørgede for at holde den tæt og ren. Erfaringsmæssig har man nu lært, at Frosten som Regel ingen Vanskelighed volder, særlig ikke naar Vallen sættes op med Injektor, og naar Rørene ere lagte saaledes, at de kunne tømmes i Tilfælde