Mælkeribruget i Danmark

Andelsmælkerier. 593 om en fastlønnet Plads. Han skulde paa en Maade være omvan- drende Mejerist, gaa fra den ene til den anden og undervise i Flødens Syrning, Kjærning, Smørrets Behandling m. m. Hans Bolig skulde være paa et centralt Sted, hvortil alt Smørret daglig skulde bringes, og han skulde sortere Smørret, henholdsvis i første, anden og tredie Klasse, og hver Klasse skulde afregnes med en bestemt Pris i Forhold til den kjøbenhavnske Smørnotering. Stilling Andersen syntes først godt om Tilbudet, men blev dog betænkelig ved Tanken om, at alle Leverandørerne vare ham personlig bekjendte, og at ingen af dem vilde holde af at faa Smørret i tredie Klasse, medens Naboernes kom i første Klasse. Dernæst kunde det blive vanskeligt at faa hver enkelt Producent til at bekoste de nødvendige Redskaber (Æltebræt m. m.) samt indrette et særskilt og godt Lokale alene til Mælkens og Flødens Behandling. — Det var en Egn med gode Enge og stort Opdræt; men Køerne vare Korthornskrydsninger, og kun faa af dem vare gode -Malkere. Flødeafsætningen var hidtil foregaaet i Lerfade i daarligt indrettede Mælkestuer eller paa Hylder under Loftet i Stuen eller Sovekammeret, Flødekrukken sattes ind til Kakkelovnen i Sovekammeret for at staa dér Natten over til Syrning, og kun ganske enkelte Steder havde man indført den Forbedring at kjærne al Mælken for at faa mere og bedre Smør. — Tilbudet blev derfor ikke modtaget af Stilling Andersen; men noget vilde man have gjort, og Idealet var at komme paa Højde med Herregaardene. Stilling Andersen foreslog derfor, at Mælken skulde bringes ham i sød Tilstand, saaledes at han kunde blive Herre over hele Be- handlingen, — saa vilde han overtage Pladsen som Bestyrer af Mælkeriet mod en aarlig Løn af 500 Kr. og fri Station. Der blev holdt mange Møder om Sagen, førend der blev truffen nogen Afgjørelse, men omsider blev dog Stilling Andersens Forslag taget til Følge, omend kun med det Forbehold, at dersom der ikke kunde samles Mælk af 400 Køer, saa skulde denne Ord- ning opgives. — Der blev hurtig tegnet 300 Køer, men de sidste 100 Køers Mælk kunde kun faas, naar Mælken blev kjøbt. Ejerne forskjellige Mælkerier i Svendborg Amt. — Bestyrer i Hjedding indtil For- aaret 1885. Bestyrer i Nørre-Nebel Maj 1885—Novbr. 1889, Konsulent for den sjællandske Exportforening Novbr. 1889 til Foraaret 1897 og derefter Grosserer i Kjøbenhavn. Bøggild: Mælkeribruget. 38