Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
596
Andelsmælkerier.
mod de første Andelsmælkeriers lave Centrifugerum og smaa
Smørkjældere; men det maa ikke overses, at Lokalerne bleve
smaa og uhensigtsmæssige, fordi der, efter at Mælkeriet var kom-
met i Virksomhed, kom stor Tilgang af Andelshavere, og at denne
Forøgelse af Mælkemængden alene skyldtes den Omstændighed,
at Mælkeriet strax var i Stand til at udbringe Mælken til en
tilfredsstillende Pris, netop fordi Anlæget havde været billigt.
De i de samme Aar anlagte store og smukt udstyrede Smør-
og Ostefabrikker i Holland kom til at staa som afskrækkende
Exempler, der længe bleve en Hindring for andre Centrifuge-
mælkeriers Fremkomst dersteds, fordi de ikke kunde give en god
Pris for Mælken, hvorimod de smaa billige danske Anlæg hurtig
fik en saa stor Tilslutning, at der blev Raad til at rette og udvide,
hvad der viste sig mangelfuldt og derhos anskaffe forbedrede
Maskiner af forskjellig Slags, lige saa hurtig de fremkom og viste
sig formaalstjenlige. — I Sandhed, saaledes blev den vestjydske
Sparsommelighed et fortrinligt, sundt Grundlag for den hurtige
Udvikling og de forbavsende Fremskridt paa Mælkeribrugets Om-
raade, der foregik i faa Aar hele Landet over.
Andelsmælkeriernes Udbredelse til alle Landets Egne foregik
mærkværdig hurtig; men der mangler desværre Oplysninger om,
hvormange Andelsmælkerier der have været i Virksomhed f. Ex.
ved Begyndelsen af hvert Aar. Vanskelighederne ved at faa nøj-
agtige Oplysninger frem i saa Henseende skyldes i væsentlig Grad,
at nogle Mennesker ikke skjelne mellem Andelsmælkerier, Fælles-
mælkerier og Aktiemælkerier, og dernæst, at det for nogle Mælke-
ners Vedkommende kun er en Skjønssag, om de maa kaldes
Andelsmælkerier eller kunne siges at være Fællesmælkerier, hvis
Forhold kun i visse Henseender ere bievne ændrede eller paa-
virkede af Sammenslutninger eller Andelstanker indenfor Leveran-
dørernes Kreds. — Nogle Andelsmælkerier ere opstaaede ligefrem
ved Overtagelse af ældre Fællesmælkerier, og i de senere Aar ere
enkelte Andelsmælkerier overgaaede til en Driftsform, der for-
anlediger, at de undertiden kaldes Fællesmælkerier, idet de ere
„bortforpagtede“, medens Interessentskabet ligefuldt bestaar, og
samtlige Andelshavere ere bundne sammen ved den karakteristiske
Leveringspligt, saaledes at Forpagteren er sikker paa at beholde
al Mælken saa længe han opfylder sine Forpligtelser.