Mælkeribruget i Danmark

596 Andelsmælkerier. mod de første Andelsmælkeriers lave Centrifugerum og smaa Smørkjældere; men det maa ikke overses, at Lokalerne bleve smaa og uhensigtsmæssige, fordi der, efter at Mælkeriet var kom- met i Virksomhed, kom stor Tilgang af Andelshavere, og at denne Forøgelse af Mælkemængden alene skyldtes den Omstændighed, at Mælkeriet strax var i Stand til at udbringe Mælken til en tilfredsstillende Pris, netop fordi Anlæget havde været billigt. De i de samme Aar anlagte store og smukt udstyrede Smør- og Ostefabrikker i Holland kom til at staa som afskrækkende Exempler, der længe bleve en Hindring for andre Centrifuge- mælkeriers Fremkomst dersteds, fordi de ikke kunde give en god Pris for Mælken, hvorimod de smaa billige danske Anlæg hurtig fik en saa stor Tilslutning, at der blev Raad til at rette og udvide, hvad der viste sig mangelfuldt og derhos anskaffe forbedrede Maskiner af forskjellig Slags, lige saa hurtig de fremkom og viste sig formaalstjenlige. — I Sandhed, saaledes blev den vestjydske Sparsommelighed et fortrinligt, sundt Grundlag for den hurtige Udvikling og de forbavsende Fremskridt paa Mælkeribrugets Om- raade, der foregik i faa Aar hele Landet over. Andelsmælkeriernes Udbredelse til alle Landets Egne foregik mærkværdig hurtig; men der mangler desværre Oplysninger om, hvormange Andelsmælkerier der have været i Virksomhed f. Ex. ved Begyndelsen af hvert Aar. Vanskelighederne ved at faa nøj- agtige Oplysninger frem i saa Henseende skyldes i væsentlig Grad, at nogle Mennesker ikke skjelne mellem Andelsmælkerier, Fælles- mælkerier og Aktiemælkerier, og dernæst, at det for nogle Mælke- ners Vedkommende kun er en Skjønssag, om de maa kaldes Andelsmælkerier eller kunne siges at være Fællesmælkerier, hvis Forhold kun i visse Henseender ere bievne ændrede eller paa- virkede af Sammenslutninger eller Andelstanker indenfor Leveran- dørernes Kreds. — Nogle Andelsmælkerier ere opstaaede ligefrem ved Overtagelse af ældre Fællesmælkerier, og i de senere Aar ere enkelte Andelsmælkerier overgaaede til en Driftsform, der for- anlediger, at de undertiden kaldes Fællesmælkerier, idet de ere „bortforpagtede“, medens Interessentskabet ligefuldt bestaar, og samtlige Andelshavere ere bundne sammen ved den karakteristiske Leveringspligt, saaledes at Forpagteren er sikker paa at beholde al Mælken saa længe han opfylder sine Forpligtelser.