Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Andelsmælkerier. 597 Særlig blev der bygget mange Andelsmælkerier i Aarene 1887—89. — Ved Udgangen af 1892, 10 Aar efter Anlæget i Hjed- ding, var der allerede c. 800 Andelsmælkerier her i Landet, og senere er deres Antal stadig tiltaget, samtidig med at Antallet af Fællesmælkerier og Herregaardsmælkerier har været aftagende. — I 1906 var der ialt her i Landet c. 1130 Andelsmælkerier, c. 130 Fællesmælkerier og c. 50 Herregaardsmælkerier, foruden en Del „Mælkeforsyninger" og Mælkeudsalg i Byerne. Nu i 1916 er der 1200 Andelsmælkerier, c. 240 Fællesmælkerier, c. 15 Herregaards- mælkerier og c. 50 Handelsmælkerier, det vil sige Mælkeforret- ninger med mekanisk Drivkraft, ialt c. 1500 Mælkerier, idet dog mange af Fælles- og Handelsmælkerierne kun ere smaa Virksom- heder, saa smaa at de ikke ere med ved Smørbedømmelserne (se S. 493). I Almindelighed gik det forholdsvis let med at skaffe de nød- vendige Penge til Bygninger og Maskiner. Enkelte Steder indbetaltes et vist Beløb pr. Ko, men hyppigst ere Pengene bievne laante i en Bank eller Sparekasse, idet „Andelshaverne garanterede en for alle og alle for en." — Ved de fleste Mælkerier ere nu de oprindelige Laan forlængst afbetalte, hvorefter der er optaget nye Laan, hvilke Penge ere bievne fordelte mellem de ældre Andels- havere, medens samtlige Andelshavere skulle være med at forrente og afdrage de nuværende Laan, idet Pengene hertil, ligesom til Driftsudgifter, simpelthen tages forlods af „Overskuddet", forinden dette fordeles (se S. 244—45). Andelsmælkerierne have ikke alene foranlediget en over- raskende Stigning i Smørexporten (se S. 513), saaledes at denne er bleven nidoblet i de forløbne 34 Aar, men det er ogsaa op- naaet ved dem, at det danske Smør er bleven en saa ensartet og fin Vare, at den langt overvejende Del af det nu regelmæssig betales med de højeste Priser paa det engelske Marked. Og det er just disse forholdsvis gode Smørpriser, der fortrinsvis have foranlediget, at hele den danske Bondestand i Løbet af de sidste 30 Aar har forøget Mælkeproduktionen og i udpræget Grad er gaaet over til Produktionen af Smør og Flæsk. For Landet i sin Helhed er Antallet af Køer steget fra 1881 at være under 900,000 til i 1914 at være næsten 1,310,000. Køerne ere bievne bedre Malkedyr, og det store Flertal af Landboere