Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
608
Tarup Andelsmælkeri.
vendende Vinduer, samt at der ogsaa blev Plads til at forsyne
Fløde-Kølerummet med et Vindue mod Nord.
Den gamle Boligs to tilbageværende Værelser, mod Syd, blev
omlavet til Osteri og Kontor, udenfor hvilket der blev indrettet
en Gang med Udgangsdør mod Øst og med Trappe til Loftet,
hvor der blev bekvem Plads til en ret god Forsamlingssal til
Afholdelse af Generalforsamlinger o. 1., som tiltrængtes, da der
ikke er noget Forsamlingshus i Nærheden.
De i 1906 foretagne Udvidelser og Ombygninger kom til at
koste 8800 Kr.; men endnu var der kun et lille og daarlig isoleret
Ostelager, hvorhos Vallen fremdeles blev opbevaret fra den ene
Dag til den anden i en underjordisk Beholder Nord for Oste-
lageret, og der savnedes Vognport, Badehus m. m. — Disse Mangler
tøvede man med at afhjælpe indtil Foraaret 1909.
Der blev da, som Grundplanen for 1909 viser, bygget en ny
Hestestald og Vognport i Forlængelse mod Nord af Ostelageret,
samtidig med at der nu af det gamle Ostekammer, det gamle
Drittelrum og den største Del af den gamle Stald blev lavet et
godt isoleret Ostelager med Ostekjælder under hele Lageret og
forsynet med Skorsten og Varmtvands-Beholder af Jærn, der om
fornødent om Sommeren kan fyldes med Is. — Rum til tomme
Dritler m. m. blev indrettet i den gamle Stalds sydligste Del, saa-
ledes at dette Rum tillige beskytter Ostelageret mod Sydsolen, og
samtidig blev der Nord for Porten, paa et Par Jærnbjælker, under
aaben Himmel opstillet en Vallebeholder af Træ, hvorfra Vallen
meget bekvemt kan udtappes til Mælkevognene, naar disse ere
færdige til at forlade Mælkeriet. — Endelig blev der indrettet
Baderum, bygget et meget større Kulhus, Hønsehus, Kloset m. m.
— Da Mælkeriet ligger ret isoleret, er der ikke Brug for nogen
Butik.
Kirkedal Andelsmælkeri i Raarup, sydost for Horsens, kan
nævnes som et andet Exempel paa en vellykket Ombygning (se
Fig. 461—463). Det er nu et anseligt Mælkeri med en stor og
god Osteproduktion (c. 500 kg daglig). Det blev bygget i Foraaret
1887 (se Fig. 462) efter Tegning af Niels Pedersen, Ladelund.
Beliggenheden var heldig valgt ved en Korsvej midt i Sognet, hvor
der var godt Vand og let Vandafledning, idet Spildevandet benyttes
til Vanding af en nærliggende Eng (se S. 183); men Vejene, Porten,