Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Kirkedal Andelsmælkeri. 609 Boligen og Kjedelanlæget lukkede saa at sige af til alle fire Sider for enhversomhelst Udvidelse af de egentlige Mælkerilokaler. Den oprindelige Byggegrund var c. 27 a og senere blev tilkjøbt c. 21a, saa der var Areal nok, men Boligen, Porten og Dampkjedlen maatte bort for at faa tilstrækkelig Plads i Lokalerne til Behand- lingen af den stigende Mælkemængde. Fig. 461. Kirkedal Andelsmælkeri, ombygget af Arkitekt J. Jespersen*), Fredericia, 1912. Til Venstre ses Vaaningshuset, bagved hvilket findes en stor Have. Der begyndtes i 1887 med 113 Andelshavere, men ved 25 Aars Jubilæet i 1912 var der 287 Andelshavere. Mælkemængden var steget fra c. PA til c. 4V2 Mill, kg aarlig, og Forbruget til 1 kg Smør var gaaet ned fra 28 i 1889 til i 1911 kun at være 24,40 kg, og Indtægten af Mælken var steget fra 133000 Kr. i 1888 til 460000 Kr. i 1911. J. F. Mortensen, født 1862 i Veerst ved Kolding og Elev paa Ladelund i 1880 og i Vinteren 1881—82, har hele Tiden været Mælkeriet en dygtig Bestyrer og er det fremdeles, og den gode *) Nævnes bør det ogsaa, at Arkitekt Lind i Skive, særlig ved Samarbejde med Statskonsulent N. Pedersen, Struer, har gjort sig fordelagtig bemærket ved Ombygning af mange jydske Mælkerier. Bøggild: Mælkeribruget. 39