Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
610 Kirkedal Andelsmælkeri. Plan i Udviklingen maa fortrinsvis tilskrives Mortensen. — Han foretog 1896 en 6 Ugers Rejse med Statsunderstøttelse til de da- værende Læresteder, hvorefter han begyndte at forbedre og udvide Osteproduktionen, men for at faa Plads til et større Osteri, maatte Boligen bort. — Dette skete i 1899, da der byggedes en ny Bolig Fig. 462. Kirkedal Andelsmælkeri, anlagt 1887. I Perron, Il Skummelokale, III Kjærnerum, IV Kjedelrum, V Maskinrum, VI Ostelager, VII Hestestald, VIII Port, IX Kontor, X Dagligstue, XI Soveværelse, XII Køkken, XIII Spisekammer, XIV Pigekammer. (se Fig. 461, længst til Venstre). Næste Udvidelse skete i 1902, da der blev anskaffet en større Dampkjedel. I 1906 indlagdes en større Dampmaskine, Kølemaskine, Kjærneælter og elektrisk Lys, og endelig i 1912 fandt den sidste Ombygning Sted, og Mælkeriet blev, som Grundplanen Fig. 463 viser. — Port og udvendig Perron findes ikke mere. Hvor der før var Skummelokale, er der nu en stor indvendig Perron. Vognene blive paa Vejen foran Mælkeriet, og Lys og Luft skaffes ind i det nye, høje Skummelokale igjen- nem de store Vinduer, der ere viste i Tværbygningen med Rytter- ventil midt paa Billedet Fig. 461. Denne Ombygning med Tilføjelsen af et Par store Kviste paa hver Side af Taget, eller — om man vil — en hel Tværbygning