Mælkeribruget i Danmark

Andelsmælkeriernes Drift og indre Forhold. 621 bruges i egen Husholdning, skal hver Dag leveres til Mælkeriet, og kun ved Død eller Ejendomssalg kan dette Forhold forandres. — Leveringspligten var det nødvendigt at gjennemføre for at sikre Mælkenerne Mælken. Mange, særlig blandt de større Landmænd, vare i Begyndelsen meget betænkelige i saa Henseende; men efter at første Periode er udløben, har det gjennemgaaende Landet over vist sig, at samtlige Interessenter atter binde sig For 10 eller 15 Aar. Mælkens Produktion hos Andelshaverne angives i Lovene i Reglen at kunne kontrolleres af Bestyrelsen, der til enhver Tid har Ret til at efterse Staldene, Foderbeholdningerne, Spandenes Rengjøring, Malkningen, Mælkens Afkøling o. s. v. Mælkens Vejning foretages ved Modtagelsen paa Mælkeriet, og det maa betegnes som et godt Fremskridt, at det nu er blevet almindeligt kun at veje selve Mælken, i Modsætning til at man tidligere satte alle de mange Spande paa Vægten og derefter skulde fradrage Spandenes Thara. — Særlig i Jylland og paa Fyn blev Mælkens Betaling efter Flødeprocent og Differensberegning meget almindelig indført i Aarene 1887—90; men f. Ex. i Maribo Amt har man ikke bekymret sig meget om Mælkens Fedme, førend Interessen i saa Henseende omsider blev vakt ved Arbejdet i Kontrolforeningerne. Driftsudgifterne dækkes i Reglen ved at beregne Skummet- mælk og Kjærnemælk, som tilbageleveres, til 2 eller I.V2 Øre pr. kg, og hvad der heraf opspares i Aarets Løb, udbetales ved Aarets Slutning under Navn af „Overskud" til Andelshaverne i Forhold til den leverede Mælkemængde (se S. 245). Det nødvendige Mælkerip er s onale skaffede man sig i Begyn- delsen paa den Maade, at Formanden eller Bestyrelsen antog en Mejerske, en Fyrbøder, en Elev o. s. v. og dernæst en Husholderske, der skulde forestaa Husholdningen for Interessentskabets Regning. Men denne Ordning viste sig snart uhensigtsmæssig, hvorfor det hurtig blev almindeligt, at Bestyrelsen (eller Generalforsamlingen) antager kun én Person, hyppigst en Mejerist, kun undtagelsesvis en Mejerske, der som Entreprenør paatager sig at besørge hele Arbejdet og for egen Regning at skaffe den fornødne Medhjælp. Hestehold undgaas derved, at Kjørselen oftest liciteres bort for hele Selskabets Regning. — Kun ganske enkelte Mælkerier have havt noget Svinehold. Som Regel sælges alle Mælkerester