Ledetraad ved Underviisning i Bygningsstatik i det tekniske Institut

30 2. Forskydning. Materialiernes Modstand mod Forskydning er, saavidt man kjender den, omtrent lig med Modstanden mod Sønderrivning. — For Træ er Modstanden forskjellig i forskjekllige Retninger saaledes som alt anført under Strækning. 3. Sammentrykning. Naar et Prisme af Længde l indenfor Elasticitetsgrændsen skal sammentrykkes et lille Stykke e, saa vil dertil medgaae en Kraft lig den, der vilde behøves for at strække Stangen af Længde 1—e Stykket e. Sættes det omtalte Prismes Tværsnit == a, den sam- mentrykkende Kraft === p og Elasticitetskoefficienten == 1, saa er Ligningen e7 2 1.0:7— (4) gjældende for Sammentrykning indenfor Elasticitetsgrændsen. Sættes i denne Ligning a = 1, € = = > saa erholdes: 2 = = 1 0: 1 er lig den Kraft, der indenfor Elasticitetsgrændsen vilde kunne sammentrykke et Prisme af Tværsnit — 1 til dets halve Længde, forudsat at dette lod sig gjøre. Det er kun smaa Sammentrykninger, der kunne tilveibringes ved Bygningsmaterialierne indenfor Elasticitetsgrændsen, saa man kan uden væsentlig Feil til praktisk Brug istedetfor (4) skrive p==n.d. 7 (5) ligesom for Strækning af Prismer. Fortsættes Sammentrykningen ved voxende Værdi af P, indtræder et Brud eller en Knusning, og Ligningen for Bruddet bliver den samme som (2) P = K.a, (6) idet P er Knusningskraften for et Tværsnit — a, K for et Tvær- snit = 1. Men K har ikke de samme Værdier for de forskjellige Materialier som R i Formlen (2); den afviger ofte meget fra denne. Er a udtrykt i Kvadrattommer, Piw, bliver X for : Smedejern ............36000—48000 @ Støbejern ............86000—100000 W Fyrretræ .............6300 @