Ledetraad ved Underviisning i Bygningsstatik i det tekniske Institut

42 og vi have seet, at heri er hvor K1 er Paavirkningen i det yderste Element af Tværsnittet paa den ene Side af Neutralaxen, K. Paavirkningen i det yderste Ele- ment paa den modsatte Side af denne Axe. Indfores disse Værdier af 1. L i (71), faaes KL. J = K . J = S. (20) 31 3/2 Denne Formel gjælder indenfor Elasticitetsgrændsen, hvor da Inertimomentet tages med Hensyn til en Axe gjennem Tyngdepunktet af Tværsnittet. Bliver nu Momentet S, der bøier Bjælken, stort, saa vil den brydes, idet det Element, der ligger længst fra Neutralaxen paa dennes ene Side, sønderrives, eller det yderste Element paa den modsatte Side af Neutralaxen knuses. Saasnart dette skeer, er Bjælken bleven svagere, end den var forhen, o: den er brudt. Paavirknin- gerne K1 og K, i de yderste Elementer afhænge i Bruddets Øieblik af Legemets Modstand imod Sønderrivning og Knusning; men de ere ikke lig med de under Strækning og Sammentrykning for det paagjældende Materiale anførte Brudværdier R og K, hvis disse ere forskjellige. Thi, allerede noget for Bjælken brydes, er Elasticitets- grændsen overskreden, og Neutralaxen gaaer ikke længer gjennem Tværsnittets Tyngdepunkt, men er rykket mod den Side af Tvær- snittet — Over- eller Underside — livor Modstanden er størst. Der indfinder sig derfor en vis Brudmodstand paa Kvadrattommen af Tværsnittet, der ved Forsøg har viist sig at være lavere end Middelværdien af Modstanden mod Sønderrivning R og Modstanden mod Knusning K. Kaldes denne Brudmodstand R1, saa har man fundet for: Støbejerns Bjælker ....................R. — 30000 i Smedejerns do............................R2 = 40000 % Træ do........................R, — 8400 W. Bjælker bydes imidlertid ikke i Praxis saa store Belastninger, at de bryde; man belaster dem kun med en vis Deel af Brudlasten jRt o: konstruerer med en vis Grad af Sikkerhed, nemlig: for Støbejerns Bjælker med 5 Gange Sikkerhed » Smedejerns do. med 4 do. do. » Træ do. med 10 do. do.