Ledetraad ved Underviisning i Bygningsstatik i det tekniske Institut

OM STABILITET. 1) Friktionsmodstand. — standens Størrelse ved et simpelt Man kan finde Friktionsmod- Apparat som det vedtegnede. AC er en Skraaplan, dreielig om A; paa denne hviler et Legeme, hvis Tyngdepunkt er D. Veier dette Legeme Q, og af- sættes Vertikalen DE efter en Vægtmaalestok = Q, saa kan denne Kraft opløses i DFL paa Skraaplanen og DG # med denne. Er Skraaplanen nu dreiet op fra Horizontalen AD under en saa stor Vinkel CAB med denne, at Legemet netop vil glide nedad Skrasplanen og vedligeholde en eensformig Bevægelse nedad, saa er Bevægekraften = DG, og Legemet udover mod Planen et Tryk = DF, der bevirker Friktion. Da Legemets Bevægelse nedad Skraaplanen skeer med eensformig Hastighed, saa holder Kraften DG i hvert Oieblik under Nedglidningen Ligevægt med Friktionen eller er lig dennes Størrelse. Betegnes <X CAB ved a, saa er DG === Qsina og DF = Qcosa, og sættes den Part, som Friktionsmodstanden er af Trykket DF, lig p., saa er altsaa Qsina = p.Qcosa (71) hvoraf p. = = tga. (72) Vinkelen a kaldes Friktionsvinkelen, og Størrelsen p. kaldes Friktionskoefficienten. Ved at undersøge forskjellige Legemers Glidning mod hinanden paa den anførte og paa andre Maader har man fundet: a) Friktionen er uafhængig af de mod hinanden glidende Over- fladers Størrelse, og ved alle Materialier proportional med Trykket.