Ledetraad ved Underviisning i Bygningsstatik i det tekniske Institut

75 5) Hvælvinger. — Vendes Figurerne 1—3 op og ned og ligeledes Kræfterne, og tænkes istedetfor Kjædeled faste sammen- stødende Stykker, saa vil disses Spændinger blive sammentrykkende Kræfter istedetfor, at de ved Kjædeleddene vare strækkende, og man vilde da have Hovedtrækkene til Formen af Hvælvinger belastede paa forskjellig Maade og indrettede saaledes, at Stykkerne, af hvilke de vare sammensatte, vilde holde sig i Ligevægt i den givne Form af Hvælvingslinie. De Former, man herved finder, stemme med Erfaring. Kjædelinien, hvis Hovedform sees af Fig. 1, er den, der holder sig i Ligevægt, naar Hvælvingen kun har at bære sin egen Vægt. Den trykkede Bue og Cirkelbuen, Hovedform Fig 2, er den Hvælvingsform, der holder sig i Ligevægt, naar Belastningen er stærkest henad mod Siderne. Den gothiske Bue og andre stærkt tilspidsede mod Toppen ere de, der holde sig i Ligevægt, naar Buens Belastning er stærkest over Toppen, men efterhaanden aftagende til Siderne. Den praktiske Konstruktion af Hvælvinger. — Saa- fremt ikke Skjønhedshensyn gjøre det nødvendigt at anvende en vis bestemt Form af Hvælvingslinie, bør man helst anvende en saadan Form, som svarer til Belastningsmaaden ifølge det Foregaaende. — Sædvanligt har man kun at gjøre med vertikalt virkende Kræfter virkende paa Hvælvingen, og det følgende Exempel af en belastet Tøndehvælving vil vise, hvorledes man kan undersøge og kon- struere den.