Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
94
Lusttryklcere.
32 Fod svare omtrent til 14 ik>, og altsaa større end det Luft-
tryk, vi fastsatte ved de magdeburgsie Halvkugler (Side 90).
Denne Ligevægt, der finder Sted imellem en lodret
Vandssile og Dunstkrcdsens Tryk, blev fyrst bemærket af Ga-
lilæi, idet han vilde indrette en Pumpe for Storhertugen af
Toscana, men han synes ikke at have opdaget Aarsagen.
Denne blev forst udftmdcn af Torricelli, der brugte Qviksolv,
cn Vædfle, der er omtrent 14 Gange tungere end Vand, til
sine Forsog, og saaledes var han istand til at frembringe et
Tryk, liig Vandets, med nf dets Horde; paa denne Maade
bleve Forsøgene lettere at anstille. Han fyldte Glasror af for-
sijellige Tykkelser, hvis ene Ende var tilblcest, med Qviksslv,
og, idet han tilsluttede den aabne Ende med Fingeren, satte han
dem med denne ned i et Kar, fyldt med samme flydende Me-
tal. Tog han nu Fingeren bort, da fandt han, at alle de
Ror, der vare under 27 Tommer, forbleve fyldte med Qvik-
solv, men i alle, der vare 28 Tommer eller derover, sank
Qviksolvet ned til en Høide af 27 til 28 Tommer over det
frie Qviksolv i Karret; foroven i Roret blev et tomt Rum,
som man siden har fnndet at være det fuldkomneste tomme
Rum, Kunsten kan frembringe, og som kaldes til 2Ere for
Opfinderen Torricelli's vacuum, i Modsætning til det min,
dre fuldkomne, som frembringes ved Luftpumpen, og fom talt
des Bople'S vacuum.
Et Ror af tilstrækkelig Længde, fyldt med Qviksolv, og
stillet i en Skaal med Qviksolv, kaldes en Lufttrykmaaler
eller et Barometer, efterdi Qviksolvsoilcn holdcs i Ligevægt
af Lufttrykket, og altsaa tjener til Maal for dette; forandres
Lufttrykket, da maa ogsaa Qviksolvets Hyjde forandre sig. De
Forandringer, som denne lider, kunne belobe sig paa samme
Sted i det tempererede Zone til omtrent 2| Tomme i det Høie-
ste. Ved Havets Overflade stiger O.viksolvct ikke let til større
Høide end 29 franste Tommer*) eller falder unter 26£ Tom.
*) Almindelige« bestemmes Lufttrykmaalerens Høide ester det gamle
franste Maal, hvilket ogsaa her anvendes, stundom ogsaa efter
Metre eller efter engelffe Tommer. De franske Tdmmer, der