Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Lusttrykmaaleren. 95 Maalestokken, som findes paa Lusttrykmaaleren, og som angiver Hsiden af Q-viksolvssilen over det frie Qviksslvs Overflade, er derfor deelt i Tommer og Linier, og dette Maal er det, man især bor lægge Mcerke til, ci de hosstrevne Ord, "Storm, Regn, Ustadigt, Smukt Vcir;" thi disse ere af ringe Nytte, og snarere tilkjendcgivcs smukt eller flet Veir ved at Qvik- sylvet stiger eller falder, end just ved det Pnnct, det staacr paa. Om Barometret stiger eller falder, see vi lettest ved at iagttage, om Overfladen er ophsiet eller hnul, i forste Tilfælde stiger det, i andet Tilfælde falder det; men den rig- tige Heide kan først aflæses, naar man har ophævet Qviksol- vets Vcdhcengen ved Glasroret, ved at banke paa det. Især inde i Landet vil Lusttrykmaaleren vise sig som et horst gavn- ligt Redskab til at forudsige Veirforandringer. Ere Qviksol- vcts Bevægelser meget pludselige, da paafolge i Almindelighed Storme. * *) Saadanne Iagttagelser ere anstillede allerede af Torricelli felv, men det ovcrlodcs til Pascals store Genie at opdage de- res Aarsag, ligesom ogsaa at opdage en anden vigtig Anven- delse af LUsttrykmaaleren, nemlig dens Brug til at udmaale store Hsider. Pascal, ligesom Torricelli, formodede, at Qviksølvet hold- tes oppe i Roret ved Lufttrykket, men han frygtede for at yttre en saadan Mening, formedelst dens Nyhed og de Tvistigheder, som han iudsaae, at den vilde indvikle ham i; han besluttede derfor at ville sætte Sagen paa Prsve ved et Forsøg, der stedse vil, formedelst dets Nyhed og den Sindrighed, han der- vcd lagde for Dagen, være ham til største Harder. Han flot- tede saaledcs: holdes Qviksølvet i Noret ved Lufttrykket, da ere Tolvdeelstommer, deles i Linier; de engelffe Tommer, der ligeledes ere Tolvdeelstommer i Tiendedele og Hundrededele. *) Om Maaden at observere Lufttrykmaalerne, see en af Hr. Prof. I. Schouw i Tidsskrift for Naturvidenskaberne iste Bind. Kbvn. 1822, indrykket Afhandling, kaldet: "kort Beiledning til at anstille meteorologiske Jagttagelser." Af samme Forfatter kunne vi vente en dansk Meteorologie, hvori denne Gjenstand vidtløftigere vil blive afhandlet.