Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

96 Lusttryklcere. maa dette Tryk være ftsrre ved Jordens Overflade, end i en betydelig Høide over samme; folgeligen, dersom to Lufttryk- maalere vise samme Hoide ved Siden af hinanden ved Ior- dens Overflade, og den ene bringes op til en betydelig Hvide, saa trykker en lavere Lnftsoile paa denne, end paa den anden, altsaa maa ogsaa dens Ltviksolvsoile vcerc kortere, eller Luft- trykmaaleren maa falde, naar den bringes i Veiret. Han lod dette forsøge ved sin Svoger Perrier den 19de Septbr. 1048 paa Bjerget Puy de Dome i Nærheden af Staden (Clermont i det sydlige Frankrig. I Klosterhaven i Clermont stod Lufttrykmaaleren paa 26 Tom. 3| Linie og paa Toppen af Bjerget kun paa 23 Tom. 2 Lin., saaledes at den var falden 3 Tom. Lin. ved en Høide af noget over 3000 Fod; ja endog ved blot at stige op i et 150 Fod hsit Taarn i Pa- ris fandt Pascal selv, at Qviksolvct var faldet 2 Lin. Saale, Les bekrceftede disse Forjog aldeles Rigtigheden af Pascals FornnstflUtninger, og siden den Tid ere en Mængde Bjerges Højder paa det N-iagtigste »dmaalte ved Hjælp af Lufttryk, maaleren.*) At Qviksslvet holdes oppe i Roret af Lufttrykmaaleren ene ved Lufttrykket, kan godtgjsres paa den meest overbevisende Maade ved Luftpumpen. Til den Ende tage vi et Glasror, 30 Tommer langt, og fylde det med Qviksolv med en liden Tragt, derncesi vende vi det om og stille det i en Skaal med Qviksolv, sættes nu den hele Indretning under en hol Klokke paa Pumpetallerkenen, vil, naar Udpumpningen begynder, Qvik- sslvct i Noret falde, i Begyndelsen med stor Hurtighed, men efterhaandcn, naar Klokken alt mere og mere tsmmes, lang. *) Beregningsmaaden af Holder, efter de iagttagne Qviksølvhsider, er fremsat i Vrsteds Naturlære 2den Udg. S. 401 o. følg. Høi- den staaer i Forhold ikke til Forfkjellen af Qviksølvhøiderne, men til Forfkjellen af Logarithmerne af Qviksølvhsiderne. Beregnin- gen lettes meget ved Tabeller; af saadanne findes sammesteds nogle smaae Tavler, som ere indrettede af hofraad Ridder Gansi, og som ved Hjælp af de sædvanlige Logarithmetavler med Lethed og Rsiagtighed give Hoidem