Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
Lusttrykmaaleren. 97
sommere. Indlade vi atter Luften, vil Qviksslvet harve sig
til samme Punct, hvor det stod, da Udpumpningen begyndte.
Et saadant Redskab tjener altsqa som Pr-ver ved Luft,
pumpen, og udviser Luftens Fortyndning eller, hvor fuldkom-
ment det lufttomme Rum er, som blev frembragt ved LuftpUMr
pen. Denne Lnfttrykmaaler, som her anvendes, gives kun sin
fulde Længde, nnar Luftpumpen er stor, er den mindre og
ene bestemt til ak stilles paa et Bord, faa bruges kun en
kort Lnfttrykmaaler; thi en Pr-ver er f-rst da vigtig, nnar
Udpumpningen er dreven allerede faa vidt, at den i Klokken
værende Luft kun formaner at bære een eller to Tommer
Qviksolv. Proveren gjsres derfor som oftest kun omtrent 3
Tommer hsi og gives Skikkelse af en omvendt Hævert, saale-
des som det vises Fig. 65. I dette Tilfælde har den ingen
Skaal med Qviksslv, men den ene Green a er aldeles fyldt
med Qviksslv, som ogsaa gaaer tildeels op i den anden b, der
staaer i Forbindelse med Klokken, som udpumpes. Var Klok,
ken aldeles lufttom, maatte der ligesaa lidet være noget Tryk
paa Qviksslvsøilen i b, som i a, disse maatte altsaa holde
hinanden i Ligevægt eller Qviksslvet staae lige hsit i begge
Grene; er derimod nogen Luft tilbage i Klokken, vil denne
trykke paa Qviksslvet i b, og drive dette ned, og saaledes
Qviksolvet t ct opad; Dirkningen vil altsaa fordeles paa begge
Hævertens Grene, og, da disse bsr være forfærdigede lige
vide, vil det halve Tryk vise sig ved b, det halve ved a; lægge
vi altsaa begge Forandringer sammen, eller ogsaa blot fordobble
a‘é Forandring, faa erfare vi, hvor stort Lufttrykket er. Finde
vi saaledes, at a staaer £ Tomme hoiere, end naar det var t
ligevægt med b, faa er Lufttrykket een Tomme, og viser en
sædvanlig Lnfttrykmaaler nu 28 Tommer, da er Lufttrykket for-
mindsket til Det Barometer, vi her have anvendt, tt
saaledes i sin Indretning forsijelligt fra det omtalte sædvanlige
Kapsclbaromcter, da det har Form af en Hævert, og kaldes
paa Grund heraf ct Zævertbarsmeter. Almindeligen bestaaer
det af et Glasrør, som har to lige vide Grene, af hvilke
den længere er foroven lukket, den kortere derimod aaben, eller
i det Mindste ikke aldeles lukket. Reret hæftes til et Brardt,
(7)