Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Lusttrykmaaleren. 97 sommere. Indlade vi atter Luften, vil Qviksslvet harve sig til samme Punct, hvor det stod, da Udpumpningen begyndte. Et saadant Redskab tjener altsqa som Pr-ver ved Luft, pumpen, og udviser Luftens Fortyndning eller, hvor fuldkom- ment det lufttomme Rum er, som blev frembragt ved LuftpUMr pen. Denne Lnfttrykmaaler, som her anvendes, gives kun sin fulde Længde, nnar Luftpumpen er stor, er den mindre og ene bestemt til ak stilles paa et Bord, faa bruges kun en kort Lnfttrykmaaler; thi en Pr-ver er f-rst da vigtig, nnar Udpumpningen er dreven allerede faa vidt, at den i Klokken værende Luft kun formaner at bære een eller to Tommer Qviksolv. Proveren gjsres derfor som oftest kun omtrent 3 Tommer hsi og gives Skikkelse af en omvendt Hævert, saale- des som det vises Fig. 65. I dette Tilfælde har den ingen Skaal med Qviksslv, men den ene Green a er aldeles fyldt med Qviksslv, som ogsaa gaaer tildeels op i den anden b, der staaer i Forbindelse med Klokken, som udpumpes. Var Klok, ken aldeles lufttom, maatte der ligesaa lidet være noget Tryk paa Qviksslvsøilen i b, som i a, disse maatte altsaa holde hinanden i Ligevægt eller Qviksslvet staae lige hsit i begge Grene; er derimod nogen Luft tilbage i Klokken, vil denne trykke paa Qviksslvet i b, og drive dette ned, og saaledes Qviksolvet t ct opad; Dirkningen vil altsaa fordeles paa begge Hævertens Grene, og, da disse bsr være forfærdigede lige vide, vil det halve Tryk vise sig ved b, det halve ved a; lægge vi altsaa begge Forandringer sammen, eller ogsaa blot fordobble a‘é Forandring, faa erfare vi, hvor stort Lufttrykket er. Finde vi saaledes, at a staaer £ Tomme hoiere, end naar det var t ligevægt med b, faa er Lufttrykket een Tomme, og viser en sædvanlig Lnfttrykmaaler nu 28 Tommer, da er Lufttrykket for- mindsket til Det Barometer, vi her have anvendt, tt saaledes i sin Indretning forsijelligt fra det omtalte sædvanlige Kapsclbaromcter, da det har Form af en Hævert, og kaldes paa Grund heraf ct Zævertbarsmeter. Almindeligen bestaaer det af et Glasrør, som har to lige vide Grene, af hvilke den længere er foroven lukket, den kortere derimod aaben, eller i det Mindste ikke aldeles lukket. Reret hæftes til et Brardt, (7)