Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

98' Lusttryklcrre. og fra en vilkaarlig Linie paa dette afsættss cn Maalestok, som bande gaaer opad og nedad, paa den fsrste Deel af denne læses Holden af Qviksolvet i det flnttcde Rør, paa den anden Deel, hvormegct Qviksslvet i det aabnc Ror er under den paa Brædtet opdragne Linie, begge Maal lægges sammen, og det Udkomne er da Barometerhsidcn. Ved dette Barometer undgaaes endvidere al Haarrorsvirkning; thi, da begge Rsr have lige Vide, sænkes Qviksolvet formedelst hiin lige meget i dem begge; og, da nn paa den ene Deel af Maalestokken regnes fra neden opad, paa den anden fra oven nedad, ville Haarrorsvirkningerne i begge Rør hceve hinanden. Ved Kap- selbarometret vil Haarrsrsvirkningen stedse vise sig; men, hvis Roret gives en nogenlunde tilstrækkelig Vide, omtrent 3 Li- nier indvendige«, er denne ubetydelig; endvidere, naar O.vik, selvet synker i Røret, vil det lobe ud i Kapflcn, og, da Maa- lestokken begynder fra det frie Qviksolvs Overflade, maa cn- ten denne hver Gang siydcs til sit rette Sted, eller Kapslen sirues op eller ned, indtil Overfladen af Qviksolvct kommer paa Begyndelsespunctet af Maalestokken; ved de Knpsclbaromctre, der blot bruges til sædvanlige Weir,Iagttagelser, gjsrcs Kap- flens Vide blot betydcligcn større end Rorets, og saaledes vil denne Rettelse kun blive liden og forbigaaes derfor i Almin, delrghcd. Foruden te to nævnte Hovedarter af Barometre, har man endnu forsijellige andre, hvis Hensigt er, decls at lette Iagttagelserne, deels at gjore Forandringerne i Qvik- solvsoilen mere kjendelige. Det hyppigst forekommende er det, hvis aabne Deel ender sig i en Kugle eller et pæredannct Glas, og som frembyder for Lufttrykket cn stor Overflade, der altsaa staaer i et saadant Forhold til Rørviden, at Barome/ trets Stigen eller Falden ikke vcesentligen forandrer Qviksol, vets Stilling i den aabne Deel; man bchoyer altsaa her ene at aflæse Maalestokken ved det Hverste af Qviksolvsoilen. En anden Lufttrykmaalcr, som hyppigt brngcs, er Hook's ^jul- barometer. Dette er et Hævertbaromctcr, i hvis aabne Green svsmmer et Lod, som staaer i Forbindelse med et andet lettere Lod ved en Snoer over en Tridse. Falder nu Baro- metret eller synker Qviksolvet i den lukkede Green, da vil det