Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Indledning. <x) cn oplyst Tidsalder, som den nærværende, i hvilken Na- tlilundersøgelser med Iver anstilles, og Naturlæren alminde- lige« dyrkes, behøver man ikke at tale om Nytten af et Veerk, som det nærværende, hvis Plan er, som Titelen angiver, at øærø en Haandbog i den mechanists Deel af naturlæren, og som udgives i den Hensigt, at meddele Læseren denne Vi- denstabs Hovedsætninger og tillige disses nærmeste Anvendelse. Foruden Udviklingen af disse Sætninger er tilfsiet cn noiagtka Beskrivelse af de Forsøg, som tjene til at godtgjore samme. Forsag betragtes nu som Grundlaget for Naturlæren 09 2-"ct optages inden dens Grændser, som ikke ved det hol- der Prsve. De Nyeres Naturlære skjelner sig i saa .s^cn- sccnde væsentlige» fra de Gamles, efterdi hiin er bygget'paa Fornuftens og Erfaringens faste Grundvold, medens denne havde Intet uden lose Gisninger til Støtte. Bacon, Cants- ler hos den cngelsie Konge Iacob den Forste, og som med Rette ansces som de cngelfle Naturlæreres Fader, var den som udrev Videnskaben af den Forglemmelse, hvori den i ■q l)avde hvilet; samtidige« med ham arbejdede W træneren Galilæi. Flere traadte i deres Fodspoer, og saale- bcé uddannedes Mechaniken, i England af Bople og den udo- delige blewton, paa Fastlandet af Descarres, Torricelli, Guerike, HuyghenS, Bernourllierne, Euler, b^Hembert' Lagrange, Laplace og Flere. Ved disse Mcends Genie er Vidensiabcn i nogle faa Aarhundredcr hævet til en Høide, som selv dens varmeste Beundrere ikke havde turdet haabe ved dens første Udspring. (1)