Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
2 Indledning For at forstaae Naturens forskjellige Virkemaader, maae vi undersøge den i dens meest enkelte og ubundne Tilstand: vi maae bestræbe os for at udforste dcns Grundvirkninger, fo- rend vi gaae over til dem, der ere sammensatte og kunne ud- ledes af hine. Det forste Afsnit skal derfor afhandle Mate- riens Uatar og mechanists Egenstaber. Ved mechanisie Egensiaber forstaaes de, som cre Gjen- stand for een eller anden mechanist Virksomhed, saasom Vei- uing, Brydning, Maalning o. desl. uden at der tages Hensyn til Sammensætningen af Bestanddelene af den Ting, der un- dersoges. Saaledes vil Vandets mechanisie Virkning ovcrho- vedet være den samme, enten det er taget af cn Flod eller Kilde, ligeledes de forskjellige Gasses eller Luftarters, ihvorvel deres Bestanddele ere hoist forstjelligen sammensatte. En Un- dersøgelse heraf kan ene skee ved chcmiske Midler, og de dcr- ved fundne Egensiaber kaldes derfor passende Materiens che- miste Egenstaber. Mgterie er det almindelige Navn, som gives enhver Snbsiants eller Ting^ der er istand til at udfylde et Num, ellersom har Egcnsiabcrne: Længde, Brede og Tykkelse. Fol- geligen kaldes Alt, som man kan see og fole, Materie. Naar vi besirive Materiens Egensiaber, faa maae vi be- mcerke, at disse ikke tilhore de Legemer eller Substantser, vi forefinde, men de enkelte Bestanddele, hvoraf de ere sammen- satte. Disse enkelte Dele, hvoraf alle Legemer bestaae, kaldes Grunddele eller Elementer. De Gamle antoge kun fire Elementer, nemlig Ild, Vand, Jord og Luft, og, at af disse eller deres Forbindelse alle Legemer i Naturen vare dannede, beenge har man anta- get dem som Elementer; men den nyere Chemie har opdaget, at de ikke ere enkelte, og i deres Sted sat en Fortegnelse paa henved 40 forskjellige Gjenstande, som, idet de have mod- siaaet ethvert Forsøg til at oploft dem, synes berettigede til at kaldes Elementer. Disses Navne og Ejendommeligheder ville findes angivne i enhver nyere chemrsk Lærebog. Ihvorvel de forskjellige Legemer, som Naturen frembyder tit vor Iagttagelse, ere forskjellige for Følelsen, i Vægt og i