Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Gjmlyd. 119 hinanden, som kunne frembringe Gjenlyd, saa lader denne fig hyre dobbelt, tredobbelt o. s. v. Det er iovrigt just ikke nod- vendigt, at en saadan modstaaende Gjenstand findes, tale vi lnd i et paa Siderne indesluttet Rum, f. Ex. et Ror, saa vil den indeflnttcde Luft bringes i Svingning, og, idet Lyden nl- bagekastes fra Siderne af Roret, ville Svingmngvknuder op- staae, der ville bringe Lydbølgerne tilbage, og saaledes vil og- saa da Gjenlyd opstaae; vi kunne derfor forklare os, hvorledes den ofte imellem Klipper, selv hvor ingen bestemt modstaaende Gjenstand findes, lader sig aldeles bestemt hsre. For Lydens Tilbagekasten fra bestemte Gjenstande gjælde samme Regler, som for Lysstraalcrne, eller at Lyden tilbagekastes under en Vinkel, ligestor med den, under hvilken Lydstraalen falder ind. Herpaa grunde sig adskillige akustifle Kunststykker, eller Indretninger, som have deres Grund i Lydens Tilbagekasten. Hvis saaledev Fig. 71 forestiller Gjennemsnittct af en elliptisk Hvælving, og f og g cre de to Broendpuncter i Ellipsen, ville alle de Straaler, gh, gi, gl-, gl, gm, der udgaae fra Punctet g, ifølge Ellipsens Egenskaber, brydes saa at de brudte falde i det andet Breendepunct /; staaer altsaa en Person i g, og en anden befinder sig just i /, da vil Personen i j høre usi- agtigt og bestemt hvad der siges, endogsaa nok saa sagte, i g, da alle Lydstraalerne samles i / og tillige Lyden efter enhver brudt Retning, saasom gh og hf eller ig og if 0« s. v., har lige lang Dei at gjenneinlsbe. I en kugleformet Kuppel vtl Lyden beständigen brydes langs Væggen, saa at, hvis et Gal- lerie er inden i samme, og en Person befinder sig i et Pnnct af dette, vil en anden i et andet Pnnct ligeledes hyre dennes Stemme forstærket. Gjenlyd frembringes i ethvert nok saa lidet Værelse, men er Værelset for lidet, smelter Gjenlyden sammen med den Lyd, der frembragte den, og vi hore ene Lyden forstærket ved hiln, som da kaldes Gjenklang (Resonants). Bliver Værelset no- get større, da er denne ofte skadelig, saasom i Concertsale, ef- tcrdi Tonerne erholde en urigtig Vedvaren. Man kan van- steligen aldeles forekomme denne, men alt, som gjor Overfla- den ujevn, saasom Bygnings-Zirater, Loger, Betreek o. s. v. for-