Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
120 / Lydlcere. "indste den i hoi Grad, og ofte forhindrer man, at ikke et lost Skillerum eller et Loft sial give Gjenklang, ved at man bag samme lægger Saugspaaner. Efterdi Lyden udstraalcr i enhver Retning, vil den, selv om den fores i lang Afstand, ikke betydcligen formindsies, naar denne Udstraalcn forhindres. Paa Grund heraf virke Talerorene, som cre anbragte i Bygninger, og hvorved, hvad der tales i den ene Ende af en Bygning, hsrcs i den anden, uaar man lægger Øret ti! Taler-ret. Det ber-mte Knust- værk med den usynlige P>ige, fom i Aaret 1806 vakte megen Opffjjt i London, og som ogfaa forevifkes her, grundede sig ene i et saadant Taleror, der endte flg paa en usynlig Maade i Værelset, hvori Forestillingen gaves, og st§dte Lyden i den brede Ende af en Raaber, i hvilken dannedes en Gjenklang, faa at Røsten, der svarede paa de gjorte Sporgsmaal, syn- tes at komme fra det Indre af den Kugle, hvorfra Raa- 6erne udgik. Raaberen har ogsaa ben Egenflab, at den forer Lyden bort i en lang Afstand, ved at den forekommer dens Udstraalcn, og bringer den formedelst en Bryden imod Siderne af Nsret til at gaae ud ligelsbende med Arlen af Roret. Nogle have antaget, at den meest passende Skikkelse for R§ret var den, som en Parabel frembringer ved Qmdreien om sin Arel - hvor Munden da burde stilles i Bramdpunctet af Parablen. ' Men ved at forsøge med forffjellige krumme Linier, har man fun- det, at ben logarkthmisie Linie esser Logistiken er den Linie, der giver den bedste Skikkelse, og derfor anvendes denne ogsaa almindeligen. Denne tegnes saaledes: paa Arlen no (Fjg. 72) afsattes i lige Afstand Pnncterne b, c, d, e, f, nu vælges ag og bh og fremdeles gjore vi ag »bh = bh: ci = ci;dk o-s-v. eller afsætte Linierne ag, bh, ci, dfc 0. s. v. i en fortsat sammenhængende Proportion eller i en geometrisi Progression. Hvis saaledes s. Er. bh er lTrT Gauge ag, saa gjyres ci atter 1TV Gange bh 0. s. v. Denne Form er tillige den mcøR tjenlige til at modtage Lydstraaler, og anvendes derfor ogsaa bedst til 6-rer^r. Man lader i Almindelighed ogsaa