Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Horeredpaber. 121 Taleroret ende sig i to saaledes dannede fragter, hvis Axler ligge i een Linie. Maaden, hvorpaa H-resandsningen foregaaer, og hvorledes vi bringes til at stjclne imellem forfljcffigc Lyd, synes at være indhyllet i samme Merke, som det, der hviler over alle Phy- siologiens finere Gjenstande. Alt, hvad der vides om Hrets mechanisie Indretning og Dirksomhed er det, som i det Fsl- gende korteligen fremsættes. Det ydre Øre, som Mennesket ««sten beständigen holder ubevægeligt, har en Dannelse, der paa en beundringsværdig Maade opfanger Lydstraaler fra alle Kanter og bringer dem til den indre Huulning, hvorfra de for- plante deres Dirkning til H-renerverne. Hos Dyr, er Skik- kelsen af det ydre Hre hoist forsijellig og oftest aldeles særegent indrettet til at opfange fra en bestemt Kant Lyden, hvorfor de ogsaa bevæge det, saa at de stille det imod det Sted, hvorfra Lyden kommer; i ethvert Tilfælde, bande hos Menneskene og Dyrene, tjener saaledes det udvendige Are til igjennem regangen at forplante Lyden ind til Orcts indre Dele; Hore- gangen ender sig i en udspændt Hinde, som kaldes Tromme- hinden, der aldeles flatter Hmegangen; imod Bagsiden af denne Hinde staaer Skaftet af det Been, som efter sin Form kaldes hammeren; Hovedet heraf bevæger sig paa den ene Side i en liden Beenfnre, paa den anden Side cr det for- bundet med et andet lidet Been, kaldet Ambolten, hvis an- den Ende atter flutter sig til et meget lidet rundagligt Been og til Stigbøjlen, som forneden er forbunden med en Hinde, der er udspændt over det ovale Vindue, som cr Aabningcn til den Beenyunlning, som kaldes 8orgaarden, denne er atter formedelst fem Aabninger forbunden med tre hule Ror, som kaldes de halvcirkelfsnnede Canaler. Den snævrere Deel af Forgaardcn aabner sig i et andet hoist forunderlige» bygget Organ, kaldet Snekken; i Skikkelse ligner det aldeles et Sneg- lehuus, det cr kegleformet og har 2$ Omdrejning fra Foden til Spidsen. Skrugangen, som saaledes dannes, er deelt i to andre Skrngange, der ligge over hinanden, ved en Skillevæg, der imod Midten er haard og af Been, ud imod Siden perimod tynd og som en Hinde, den svre Gang gaaer