Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
Lydsvingninger. 123
Trommehinden antages i Almindelighed, som den, der ved sin
zittrende Bevægelse forplanter Lyden til det Indre af Oret og
Hørenerverne; man kan ogsaa saaledes forklare, hvorfor, naar
denne angribes af Forkælelse eller bedækkes af Hrevoxet, Tmig-
hsrhed opstaaer, men ofte skaffes paa den anden Side Hørel-
sen atter tilveie, naar Trommehinden ved en chirurgisk Opera-
tion gjennembores.
For at et Legeme kan frembringe Lyd er det nødvendigt,
at det kan svinge frit, og at det siaaer i Berorelse med saa-
danne spændige Legemer, som kunne forplante Lyden. Der-
for, hvis et Glas eller en liden Klokke siaaes, saa at der
frembringes Lyd, og man lægger Fingeren paa samme, vil Klan,
gen strax ophore, fordi Svingningerne standses, deraf vil man
indsee Brugen af Dæmpere i Fortepianoer og andre musikalske
Instrumenter; trykke vi derimod Haandcn mod en stor Kirke-
klokke, idet den svinger, da vil dens Tone derved ikke væsent-
ligcn lide, efterdi en saa stor Masse vil have tilstrækkeligt Mo-
ment til at modstaae et ringe Tryk. Ophæng c» Klokke under
Klokken af en Luftpumpe, saalcdes at den kan sættes i Bevce-
9elfe, uden at stsde an imod Sidevæggen, Dækpladen eller
Pumpetallerkenen; saalcenge Lnften forbliver inde i Lnftpum-
penZ Klokke, vil Klokkelyden hores bestemt, men udpumpes
Luften, vil den næsten aldeles tabe sig. Dette Forsog viser ei
blot, at Luften er en Leder for Lyden, men tillige, at det ly-
dende Legeme maa staae i Berøring med et spændrgt; thi,
dersom Klokken rører Glasset eller Messinget, vil dette med,
dele den ydre Lnft Lyden, hvorved den hyres.
Legemernes Svingninger rette sig efter Love, meget lige
Pendulets (S. 27); store Legemer ville altsna svinge langsom-
mere end smaae, og jo langsommere Svingningen er, desto
dybere er Tonen. Paa Grund heraf ere Strengene paa mu-
sikalsie Instrumenter af ulige Længder og Tykkelser; thi, der-
som to Strenge af lige Tykkelse, af hvilke ber ene er dobbelt
saa lang som den anden, ere lige meget spændte, vil deres
Svingningers Antal staae i omvendt Forhold til deres Lerng-
der, eller den korte gjore dobbelt saa mange Svingninger, som
den lange; fremdeles, hvis to Strenge ere lige lange, men