Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

124 Lyvlcrre. deres Tykkelser ere saaledes, at den ene i Gjennemsnit just er dobbelt mod den anden, ville, naar begge ere lige spændte, og- saa Svingningernes Antal forholde sig omvendt som Gjenuem- snittene eller den tyndere Streng svinge dobbelt saa hurtigt som den tykkere. Det er paa Grund heraf, at Dasstrengene paa de fleste Instrumenter ere overspundne, for at give dem den fornsdne Tykkelse, saa at de kunne angive den dybe Tone uden at have en nbcqvem Længde. For det tredie, hvis Strengene ere aldeles lige, men spændes af ulige Kræfter, ville Svingningernes Antal forholde fig som Qvadratrsdderne af de spændende Kræfter. Almindeligen bringes paa Jnsiru- menter Spændinger tilveie ved Skruestiftcr, men ved Forsyg maa man anvende forskjellig Wergt. Spændes saaledes to lige lange og lige tykke Strcenge, ben ene med en Vægt af 4 U, den anden med en Vægt af 1 U, vil, da Qvadratrsdderne af 4 og 1 ere 2 og 1, den ene fuldbyrde dobbelt saa mange Svingninger som den anden i lige Tid. Naar to eller flere Legemer bringes til at tone sammen, ville nogle af deres Svingninger falde sammen efter visse Mellemrum, jo kortere Mellemrummene ere, eller jo flere Svingninger af deres Toner falde sammen, desto lettere falder Toneforholdet i Oret. Det fatteligste Toneforhold er det, som finder Sted imellem to Strenge, der give n-iagtigen den snm- me Tone, eller gjsre i samme Tid lige mange Svingninger; dette Toneforhold kaldes Eenklangen eller unisono; dersom Svingningernes Antal sorholde sig som i ovenanførte Tilfælde, som 2 til 1, saa cc Toneforholdet let fatteligt og kaldes en (Detav; ere Svingningerne som 3 til 2, eller som if til 1, d. c. 3 Svingninger af Strengen, der angiver den høiere Tone, optage lige sag lang Tid som 2 af den, der angiver den dybere Tone, saa kaldes Toneforholdct en (Etvint; disse to Tonefor- holde kaldes consonerende, ligeledes ten store TertS, som designer af to Tøner i Forholdet 5 til 4 eller til 1. Er Toneforholdct derimod mindre let fatteligt, som s. Er. dlvar# ten, der er 4 til 3 eller 1| til 1, eller den store Sext, der er som 5 til 3 eller til 1, kaldes det dissonerende. Vi kunne let paa en enkelt Streng frembringe disse forsijellige