Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
Toner, musikalske Instrumenter. 125
Toneforholde, trykke vi ben just i Midten, da giver den en
Tone, en Octave hsicre, end den lose Strengs; trykkes den i
cn Afstand af | fra een af Enderne, da udgjor den frembragte
Tone cn Qvint til den lose Strengs Tone. Dette sieer og-
saa af Naturen, uden at vi behove at trykke Strengen; thi
sættes den i Svingning, da deler den sig selv i Dele, og saa-
ledes heres Tertsen, Qvintcn og Octaven til den lose Strengs
Tone. Dette oplyses, ved 2Lolusharpen, paa hvilken alle
Strengene cre spændte ecnslonende eller i unisono, og, naar
denne udsættes for en Trækvind, da opstaacr en vild, men bc-
hagclig, Blanding af Toner, fom frembringes ved de natur,
lige Inddelinger, Strengene nnder deres Svingning erholde.
Lydbølgerne, som frembringes ved et lydende Legeme, have
en mærkelig Kraft over alle andre Legemer, der kunne angive
samme Tone, og ville seette disse, sijondt de cre langt borte, t
c li zittrcnde Bevægelse. Dette kaldes Tonerneg Sympathie.
For at bevise denne Virkning spænd to sædvanlige Violin- eller
Harpesircnge i to dissonerende Toner nær hinanden, i nogen
Afstand spænd cn tredie just i samme Tone-, som een af de to
fyrste; flaae vi nu den Streng an, som ikke er i Tone med
nogen af de andre, da ville de to andre, selv den der er alde,
les nccr, forblive ubevcegcde, hvorom vi kunne overbevise os
ved at hæfte et lidet Stykke Papur paa Midten af de to an,
dre Strenge; sættes derimod den fjernede i Bevægelse, vil strax
den, der er spændt i samme Tone, klinge, hvilket vi ogsaa
kunne gjsre synligt, ved ligeledes at paahænge den et lidet
Stykke Papiir, som da sættes i stærk Zittren, og i Almindelig-
hed falder of. Det samme viser sig endnu, naar Strengene
cre spændte i Octav. Vi kunne saaledes forklare os, hvorfor
et Strengeinstrument, saasom cn Harpe, giver genklang af
enhver bestemt Tone, som lyder nær det.
Ved blæsende Instrumenter træder en Luftcolnmne, eller
den Luft, som er inden i Instrumentets Ror, isiedetfor Strcn-
gcne ved andre Instrumenter. Io længere Lnftssilen er, desto
dybere er Tonen, den maa ansces at være endt, hvor Jnstru-
mentet har en Sideaabning. Lustssilen sættes i Svingning
ved at den anbleeseö fra Siden, som Tilfældet er med Flotten,