Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Toner, musikalske Instrumenter. 125 Toneforholde, trykke vi ben just i Midten, da giver den en Tone, en Octave hsicre, end den lose Strengs; trykkes den i cn Afstand af | fra een af Enderne, da udgjor den frembragte Tone cn Qvint til den lose Strengs Tone. Dette sieer og- saa af Naturen, uden at vi behove at trykke Strengen; thi sættes den i Svingning, da deler den sig selv i Dele, og saa- ledes heres Tertsen, Qvintcn og Octaven til den lose Strengs Tone. Dette oplyses, ved 2Lolusharpen, paa hvilken alle Strengene cre spændte ecnslonende eller i unisono, og, naar denne udsættes for en Trækvind, da opstaacr en vild, men bc- hagclig, Blanding af Toner, fom frembringes ved de natur, lige Inddelinger, Strengene nnder deres Svingning erholde. Lydbølgerne, som frembringes ved et lydende Legeme, have en mærkelig Kraft over alle andre Legemer, der kunne angive samme Tone, og ville seette disse, sijondt de cre langt borte, t c li zittrcnde Bevægelse. Dette kaldes Tonerneg Sympathie. For at bevise denne Virkning spænd to sædvanlige Violin- eller Harpesircnge i to dissonerende Toner nær hinanden, i nogen Afstand spænd cn tredie just i samme Tone-, som een af de to fyrste; flaae vi nu den Streng an, som ikke er i Tone med nogen af de andre, da ville de to andre, selv den der er alde, les nccr, forblive ubevcegcde, hvorom vi kunne overbevise os ved at hæfte et lidet Stykke Papur paa Midten af de to an, dre Strenge; sættes derimod den fjernede i Bevægelse, vil strax den, der er spændt i samme Tone, klinge, hvilket vi ogsaa kunne gjsre synligt, ved ligeledes at paahænge den et lidet Stykke Papiir, som da sættes i stærk Zittren, og i Almindelig- hed falder of. Det samme viser sig endnu, naar Strengene cre spændte i Octav. Vi kunne saaledes forklare os, hvorfor et Strengeinstrument, saasom cn Harpe, giver genklang af enhver bestemt Tone, som lyder nær det. Ved blæsende Instrumenter træder en Luftcolnmne, eller den Luft, som er inden i Instrumentets Ror, isiedetfor Strcn- gcne ved andre Instrumenter. Io længere Lnftssilen er, desto dybere er Tonen, den maa ansces at være endt, hvor Jnstru- mentet har en Sideaabning. Lustssilen sættes i Svingning ved at den anbleeseö fra Siden, som Tilfældet er med Flotten,