Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Vwdskers Ligevcegt. 131 vise sig, indsee vi, hvorfor man længe har troet flg befoiet til at nægte Vandets Sammentrykkelighed saavclsom dets Speen- dighed, og tillige at vi i Vandlryklceren ikke behove at ansee Vandet anderledes, end som usammentrykkcligt og uspændigt, da det Tryk, det lider i de forsijclligc Båndmaskiner, er for ringe til at frembringe nogen kjendelig Sammentrykning eller nogen Pttring af Spamdighed. Vædfler have Vægt og tynge mod Jorden, i Forhold til deres Tæthed, paa samme Maade, som faste Legemer; da der mi ingen Sammenhæng er imellem deres enkelte Dele, kunne de ikke antage nogen særegen Form eller Skikkelse; men rette sig stedse ester det Kar, hvoraf de mdcslnttes, og ud- ove ogsaa, ifolge deres Tyngde, et Siderryk mob Væggene af Karret. Da de saaledes ei blot trykke nedad, men ogsaa til Siderne, vil ingen Verdske forblive i Ligevægt, med mindre dcns Overflade i ethvert Punct staacr lige langt borte fra Jordens Midtpunct, eller er, som det almindeligcn kaldes, et vandret eller horizontalt Plan, ihvorvel nøiagtigen regnet. Overfladen ikke er aldeles plan eller lige, men deeltager i Jor- dens Krumning (S. 16). Vi indsee, at det er paa Grund heraf, at en Vcedsie for at sætte sig i en saadan Ligevagt stedse lober fra det høiere Sted til det lavere. For at forklare, hvorledes Overfladen af Vcedsicr bliver plan og vandret, kan man ret passende antage, at de Smaa- dele, hvoraf de cre sammensatte, ere stillede saaledes, at de danne Soilcr, som det er afbildet i Fig. 74; antage vi nu alle Smaadelene at være af samme Vægt og Størrelse, ville de 6 paa den ene Side just være i Ligevægt med de 6 paa den anden Side, (medens begge Søllerne understøttes ved Bun- den af Karret) og de svcrste Dele altsaa staae lige hoit; tænke vi øs nu paa den ene Side de tv øverste Smaadele t øg v borte, kan Ligevægt ikke længere finde Sted; thi nu sindes 6 Dele i den ene Seile, medens der kun ere 4 i den anden for at Modstaae og trykke imod hine 6; Følgen heraf vi! være, at den højeste Soile vil falde ned. Delen u vil falde til Stil- lingcn y, medens ben, der er betegnet med xt vi! stige til Stillingen v, og Ligevægt vil atter bringes tilveie, da der ere (9*)