Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
132 Vandrryklare. 5 Smaadele paa hver Side. Ethvert Kar, hvori der er en Vcedsie, maa antages fyldt med »endeligt mange saadanne Søi- ler, hver bestaaende af uendeligt mange Smaadele (før ikke at foraarsage Forvirring have vi fim afbildet to saadanne Soller i Figuren). Hvorfor Legemer flyde paa Vcedsier eller synke ned i dem, lader sig forklare paa samme Maade; thi, iiaar et fast Legeme nedsænkes i ct flydende, jager det en Deel af Vcedsien af Veicn og gjsr saaledes Ssilerne under det kor- tere og derfor lettere end dem, der omgive det. Vi behove da blot at antage, at de to Smaadele t og v forestille et Legeme, som tildcels er nedsænket i Vandet og flyder nær dets Ovcr- fiade; Ssilerne under dette Legeme ville være kortere end de, der omgive det, men Legemets Vægt bliver en Modvægt mod de omgivende længere Ssiler og maa i ethvert Tilfælde just være liig Vægten as det Vand, det jager af Veicn; thi ellers vilde det ikke flyde, eftersom alle Legemer, der ikke saaledes ere istand til at fnnnc blive i denne Ligevægt, eller med andre Ord, ere saa tunge, at deres lille Omfang ikke vil tillade dem at jage af Vcien saameget Vand, som i Vægt er liig det, de selv vcie, unndgaaeligen ville synke. I Almindelighed ville altsaa alle Legemer, der ere lettere end ct lige Rum af Vand, flyde, alle, der ere tungere, synke, med mindre man lægger dem i en Baad eller et hunlt Kar, som ved sit Omfang tillader dem at bortjage mere Vand, end deres egen Vægt, da de saa ville flyde. Et Skib, der veicr een Million Pund, maa saaledes bortjage een Million Pund Vand fra den Hunlning, det gjor fra dets Bund indtil dets Vandlinie, og det er saaledes ved at udregne dette Rum, og beregne, hvad dette vilde veie, fyldt med Vand, at vi bestemme et Skibs Vægt, og tillige kunne vi bestemme dets Drægtighed ved at sammenligne det Vand, som det, naar det er ladet, bortjager, med det, som det kun, naar det var tomt, formanede at bortjagc. Man kan bevise Sandheden af denne Sætning paa en meget tilfredsstillende Maade, ved at lægge Modellen af et Skib eller ct andet Legeme, som kan flyde, i en Vægtsiaal, og nsiagtigen opvcie det ved at gyde Vand i den andel» Staal. Legemet lægges dernæst i ct Kar, aldeles fyldt med Vand; medens