Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
132
Vandrryklare.
5 Smaadele paa hver Side. Ethvert Kar, hvori der er en
Vcedsie, maa antages fyldt med »endeligt mange saadanne Søi-
ler, hver bestaaende af uendeligt mange Smaadele (før ikke
at foraarsage Forvirring have vi fim afbildet to saadanne
Soller i Figuren). Hvorfor Legemer flyde paa Vcedsier eller
synke ned i dem, lader sig forklare paa samme Maade; thi,
iiaar et fast Legeme nedsænkes i ct flydende, jager det en Deel
af Vcedsien af Veicn og gjsr saaledes Ssilerne under det kor-
tere og derfor lettere end dem, der omgive det. Vi behove da
blot at antage, at de to Smaadele t og v forestille et Legeme,
som tildcels er nedsænket i Vandet og flyder nær dets Ovcr-
fiade; Ssilerne under dette Legeme ville være kortere end de,
der omgive det, men Legemets Vægt bliver en Modvægt mod
de omgivende længere Ssiler og maa i ethvert Tilfælde just være
liig Vægten as det Vand, det jager af Veicn; thi ellers vilde
det ikke flyde, eftersom alle Legemer, der ikke saaledes ere istand
til at fnnnc blive i denne Ligevægt, eller med andre Ord, ere
saa tunge, at deres lille Omfang ikke vil tillade dem at jage
af Vcien saameget Vand, som i Vægt er liig det, de selv vcie,
unndgaaeligen ville synke. I Almindelighed ville altsaa alle
Legemer, der ere lettere end ct lige Rum af Vand, flyde,
alle, der ere tungere, synke, med mindre man lægger dem i
en Baad eller et hunlt Kar, som ved sit Omfang tillader dem
at bortjage mere Vand, end deres egen Vægt, da de saa ville
flyde. Et Skib, der veicr een Million Pund, maa saaledes
bortjage een Million Pund Vand fra den Hunlning, det gjor
fra dets Bund indtil dets Vandlinie, og det er saaledes ved at
udregne dette Rum, og beregne, hvad dette vilde veie, fyldt
med Vand, at vi bestemme et Skibs Vægt, og tillige kunne vi
bestemme dets Drægtighed ved at sammenligne det Vand, som
det, naar det er ladet, bortjager, med det, som det kun, naar
det var tomt, formanede at bortjagc.
Man kan bevise Sandheden af denne Sætning paa en
meget tilfredsstillende Maade, ved at lægge Modellen af et
Skib eller ct andet Legeme, som kan flyde, i en Vægtsiaal, og
nsiagtigen opvcie det ved at gyde Vand i den andel» Staal.
Legemet lægges dernæst i ct Kar, aldeles fyldt med Vand; medens