Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
134 Vandtryklcrre. flader, at intet Vand kan trænge imellem, og begge Legemer nu lægges paa Bunden af et Kar, saaledes at det lettere lig- ger øverst, saa kan Karret fyldes med Vand, og det lettere Legeme vil dog ikke flyde oven paa. For at udfore dette For- sog er det nødvendigt, saalcenge Vandet indgydes, at holde det lettere Legeme ned med en Stok, saa at det aldeles forbliver i Berorelse med det tungere; thi hvis det mindste Vand kom- mer imellem, da danner sig strar et Tryk opad, som altsaa vil drive det lette Legeme i Veiret. Uagtet de ovenstaacude Forssg godtgjore, at Trykket af Vædsker er en Folge af en mechanisk Ligevægt, som afhænger af, at Tyngden af lige Mængder af Materie virke imod hveran- dre, faa finder man dog ved nøjere Undersøgelse, at saadanne Tryk c tic ere afhængige af den lodrette Hylde og den Flade, hvorpaa der trykkes, men uafhængige af Vædskens Mængde eller Vægt. Thi cndsij-ndt i & Vand, i og for sig kun kan tynge som 1 U, ville vi dog fnnne bringe en saadan Vædsie til at udøve et Tryk af mange Hundrede Pund; dette synes at indeholde en Modsigelse, og kaldes derfor med god Grund det hydrostatiske Paradox; vi ville let kunne vise det ved folgende aldeles simple Nedstab: be, Fig. 70, er et lidet Kar, bestemt til at indeholde Vand, og som er dannet ved at binde en sicrrk Blære om to cirkelrunde Trceplader, hvoraf hver har en Tvcerlinie omtrent af 3 Tommer; den sversie Plade er fastflrnet til Bordet dd. Lige over cb er indsiruct et Glas- ror ef, som er omtrent een Tomme vidt, og een Fod holt, og som ganer ned i Pladen c; en Snoer ganer igjennem Noret fra Bnndpladen b op til Vægtstangen gh, paa hvis Ende h er en Vægt, der virker til at drage b op tæt imod c; denne Vægt maa indrettes saaledes, at naar Karret og Roret er fyldt med Vand just til Holden/, h da nsiagtigen vil holde Ligevægt med samme. Undersøge vi nu Vægten ih, da er denne ikke den virkelige Vcegt af det brugte Vand, men Vægten af en Vandsøjle, hvis Tvcerlinie er 3 Tommer, og hvis Høide er bj\ Cfterat have gjort dette Forsøg, afflrues Roret ef, og i dets Sted sættes en stor Vase i/H, som er betegnet med det prikkede Omrids i Figuren; endsijsndt denne nu er meget storre, og