Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
Hydrostatisk Paradox. 135 vil rumme langt mere Vand, vil den ikke virke mere end det snævre Ror ef forhen virkede; thi, gyde vi Vand i denne Vase, vil det først opveie Loddet i h, naar det har naaet Hsi- den f, og aldeles ikke med simre Kraft, end naar den langt mindre Vandmasse, som godes i det snævre Ror, havde naaet samme Hvide. Saaledes, saalcenge Fladen af b bliver ten samme og Holden den samme, bliver Trykket paa b det samme, hvad enten vi anvende i et stort Kar en stor Vand- masse, eller i et snævert Ror en liden. Grunden til deutle Besynderlighed er, at naar, som i forste Tilfælde, Roret er snævert, danner det dog Vandsøjler, som trykke opad imod en- hvcr Deel af c, og disse trykke atter tilbage og drive b nedad med samme Kraft, som om en heel Soile paa Grundfladen b var i Virksomhed; men paa den anden Side kan ikke storre Virkning frembringes end den, der svarer til Grundfladen b, selv om det større Kar Hit anvendtes, thi vel dannes lignende trykkende Vandsøjler, men da der allerede i første Tilfælde vir. kedeZ paa b i ethvert Puuct, kan ingen større Virkning op- staae. Paa Grund heraf, dersom to Kar, der ere runde, eller ogsaa have en anden Skikkelse, f. Ex. k og l, Fig. 77, have lige Grundflader, og Vandet staaer lige hoit i begge, ville deres Bnnde trykkes med lige Kraft, eudfljsndt Vandmasserne ere hoist forfijellige; thi Vandet i k vil virke som en Vand- masse mnimm, eller fom et rsrdannet Kar, paa Grundfladen af k\ ligeledes vil Trykket paa l’é Grundflade være lüg en lignende Vandmasse nn nn, der ogsaa knude rummes i et rorr dannet Kar, hvis Grundflade var /’». Saaledes vil i sidste Tilfælde det Vand, som besinder sig imellem Karret l og Re- ret nnnn, ene trykke paa Sidevæggen ikke paa Bunden as Karret. Endvidere kan det Samme oplyses ved det Apparat, som kaldes Vandtrpkbælgen; den er afbildet Fig. 78; den ene Deel af denne, oopp ligner en Blæsebælg, idet den bestaaer af to Plader, der ere forbundne med Lceder, som aldeles vand- rcet er fastnaglet til dem; /- cr et snævert Ror, som ender sig foroven i en ^ragt og forneden boier sig om og gaaer lud i den nederstc Deel af Bælgen; naar nu en Bcedstc gy,'