Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
Hydrostatisk Paradox. 135
vil rumme langt mere Vand, vil den ikke virke mere end det
snævre Ror ef forhen virkede; thi, gyde vi Vand i denne
Vase, vil det først opveie Loddet i h, naar det har naaet Hsi-
den f, og aldeles ikke med simre Kraft, end naar den langt
mindre Vandmasse, som godes i det snævre Ror, havde
naaet samme Hvide. Saaledes, saalcenge Fladen af b bliver
ten samme og Holden den samme, bliver Trykket paa b det
samme, hvad enten vi anvende i et stort Kar en stor Vand-
masse, eller i et snævert Ror en liden. Grunden til deutle
Besynderlighed er, at naar, som i forste Tilfælde, Roret er
snævert, danner det dog Vandsøjler, som trykke opad imod en-
hvcr Deel af c, og disse trykke atter tilbage og drive b nedad
med samme Kraft, som om en heel Soile paa Grundfladen b
var i Virksomhed; men paa den anden Side kan ikke storre
Virkning frembringes end den, der svarer til Grundfladen b,
selv om det større Kar Hit anvendtes, thi vel dannes lignende
trykkende Vandsøjler, men da der allerede i første Tilfælde vir.
kedeZ paa b i ethvert Puuct, kan ingen større Virkning op-
staae. Paa Grund heraf, dersom to Kar, der ere runde,
eller ogsaa have en anden Skikkelse, f. Ex. k og l, Fig. 77,
have lige Grundflader, og Vandet staaer lige hoit i begge, ville
deres Bnnde trykkes med lige Kraft, eudfljsndt Vandmasserne
ere hoist forfijellige; thi Vandet i k vil virke som en Vand-
masse mnimm, eller fom et rsrdannet Kar, paa Grundfladen
af k\ ligeledes vil Trykket paa l’é Grundflade være lüg en
lignende Vandmasse nn nn, der ogsaa knude rummes i et rorr
dannet Kar, hvis Grundflade var /’». Saaledes vil i sidste
Tilfælde det Vand, som besinder sig imellem Karret l og Re-
ret nnnn, ene trykke paa Sidevæggen ikke paa Bunden as
Karret.
Endvidere kan det Samme oplyses ved det Apparat, som
kaldes Vandtrpkbælgen; den er afbildet Fig. 78; den ene
Deel af denne, oopp ligner en Blæsebælg, idet den bestaaer
af to Plader, der ere forbundne med Lceder, som aldeles vand-
rcet er fastnaglet til dem; /- cr et snævert Ror, som ender
sig foroven i en ^ragt og forneden boier sig om og gaaer lud
i den nederstc Deel af Bælgen; naar nu en Bcedstc gy,'