Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
136 Vandtryklcere. bcs i Tragten, vil den udbrede sig til Rummet q imellem Pladerne og altsaa drive den sverste op med betydelig Kraft. Hvis vi nu antage, at Rsret er i Vide D Tomme, og Vandet staacc deri 4 Fod hsit, men at Bælgens Flader have en Tvcerlinie af 18 Tommer, ville vi med mindre end | Vand kunne frembringe et Tryk as over 4oo & )a endog ved sam- me Indretning, ville vi naar vi blot blæse i det snævre N-r, hæve oo i Betret, og saaledes kan en Person stille sig paa Bcel- gen, og uden More ved at flutte Munden aldeles til Roret r blæse sig selv i Veirct. Det Hele maa synes urimeligt, men det lader sig let udlede af de fremsatte Grundsætninger: bore vi et Hnl eet eller andet Sted i oo og indskrne i samme et Ror s, saa vil Vandet staae heri ligesaa hoit som i r, og de to Vandsoilec i begge Norene saaledes holde hinanden i Lige- vægt. Men fyreud Roret s bliver indskruet, maa der have været et Tryk paa det Sted af Langet oo, som Røret nu lud- tager, jnst liig Trykket af Vandsorlen i Roret; det Samme vilde være Tilfælde for hvert lignende Ner, der siniedes i Laa- get, men er nu Røret s just liig r, altsaa har en Vide af £ Tomme, og Bælgens Flade derimod er 18 Tomrner, saa vil, da Tværlinien af denne er 36 Gange saa stor som Rorets, Grundfladen af Bælgen være 36 Gange 36 eller 1296 Gange stsrre end Rørets, og vi ville altsaa kunne tænke os 1296 saadanne Ror som s indskrnede i oo. Er der altsaa gydet i r kun I U Vand og derhos blot saameget til, som kan rummes imellem oo og pp, saa trykker dette | U i r med en 1296 Gange saa stor Kraft eller med 432 h>'s Krast paa Laaget oo. Vi kunne altsaa belæsse Laaget med over 1 SkU, og dog holdes det med denne Vægt endnu i Veiret. Det er mærkeligt, at, ihvorvel man saaledes har en stor Kraftvinding og en, man let kan erholde, den dog ikke har, undtagen til for gandske kort Tid siden, været anvendt til no- gen betydelig Brug. Vel antydede Pascal i Midten af det 17de Aarhundrede Brugen heraf; men, enten formedelst den Ubeqvemmelighed at regiere en hsi Vandsoile i Ror, eller af andre Grande, blev en Maskine, hvori dette Princip anvendtes, ikke ndfsrt, førend ben, for kort Tid siden, afdøde engelske Me-