Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Materiens almindelige Egenskaber. 5 delse vise sig paa forskjellig Maade. Saaledes, naar en Deel Vand heldes i et aabent Ror, synes det ikke at vise nogen betydelig 'Kraft, paa Grund af den Modstand, det moder i Luften; men, dersom Stiften udpumpes, og Modstanden der- ved hcevcs, da vil Vandet lyde, som om Stene eller Hagel faldt i dets Sted. Et saadant Instrument, som er lufttomt og blot indeholder noget Vand, kaldes en Vandhammer. Vandets Haardhed mod Tryk viser sig ogsaa paa en beun- dring^vcerdig Maade ved Bramahs hydranliste Presse (hvilken findes besireven i Afsnittet om Hydrostatiken). Lust er for- skjellig fra Vand deri, at den lettere lader sig sammentrykke, men dens Bestandighed viser sig ved Vanskeligheden af ot fn itu mentrykke en Blære, fyldt med samme, og ved det Knald, den frembringer, uaar den sprænger en Blære, der er bnnden pver et Ror, hvoraf Luften udplimpes ved Luftpumpen. Materiens fjerde Egensiab er, at den besidder Levægelig- hed, men tillige Ligegyldighed mod Bevægelse og rZvile. Wed dens Bevægelighed forstaaes, at den stedse kan bevæges, naar tilstrækkelig Kraft anvendes, for at overvinde dens Mas- se, og ved dens Ligegyldighed, at den er Uvirksom og ligcsaa lidet antager af sig selv Bevægelse som Hvile, men modtager begge, og udover derhos stedse en Anstrcengelse for at for- blive i den Tilstand, hvori den er, F. E,r. naar en Person rider, og Hesten pludseligen gjor Holdt, eller han er i en Vogn eller Baad, som standses ved at stede an mod Noget, da kastes Personen forud, formedelst den umcerkelige Beste«- belse, han gjor for at forblive i Bevægelse, hvori han var; og, at dette er Tilfældet ligesaavcl med den livløse, som med den levende Natur, vil vise sig ved pludseligen at give et Stod til et Kar, fyldt med Vand; Vandet vil da fiyde over paa den Kant, hvorfra Stedet kom; men, dersom Karret er sat i Bevægelse, og pludseligen standses, da hopper det over til den modsatte Side, eftersom Standsningen skecte fra denne Kant. Utallige andre Beviser kunne hentes fra den Vansie- lighed, man sporer, ved at sætte meget tunge Legemer f. Ex. Skibe, læssede Vogne o.s, v. i Bevægelse. Ifølge denne Ma- teriens Egensiab, er det, nt, dersom en Steen eller anden