Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen
Forfatter: Georg Fr. Ursin
År: 1826
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 314
UDK: 531.0 Urs TB gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000250
bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.
Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e
Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe
i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.
6 Indledning.
livløs Masse forbliver uforstyrret, da vil den stedse forblive i
Hvile; men, naar den engang er sat i Bevægelse, da vil
den forblive i samme og stedse bevæge sig, naar den ikke lider
Modstand. En Boldt standser vel paa en jcvn Mark; men
det er Rivningen mod Græsset og Modstanden af Luften, der
foraarsage det; thi den vilde upaatvivleligen lobe langt læn-
gere, naar den bevægede sig paa cn speilglat Flade; dog selv
i dette Tilfælde vilde Luften, formedelst sin Bestandighed, for-
aarsage nogen Modstand og med Tiden standse den; bevægede
den sig derimod i et aldeles lufttomt Rum, og den Flade,
henad hvilken den bevægede sig, ingen Modstand frembød, da
vilde den stedse vedblive at bevæge sig, eftersom vi have tænkt
os de eneste Hindringer for Bevægelsen fjernede. Dette er
Tilfældet med Maanen og Planeterne, disse bevæge sig i det
uendelige Rum, uhindrede af Rivning eller Modstand, og vcd-
ligeholde derfor stedse den Bevægelse, som meddeeltes dem af
deres store Skaber i Skabelsens Hieblik.
Tiltrækning er Materiens femte Egensiab, og sinder
Sted i hver enkelt Deel af samme. Al Materie tiltrækker og
tiltrækkes i Forhold til dens Mængde; derfor hige alle Ting
mod Jorden, eller drages mod dens Midtpunct, fordi Jorden
er i deres Nærhed den storste Masse af Materie; af samme
Grund ve-er et Topundslod dobbelt saa meget, som et Eet-
punds, efterdi det indeholder dobbelt saa mange Dele, og alt-
saa tiltrækkes dobbelt saa sieerkt; thi Vægt er Intet uden den
forhindrede Virkning af Iordens Tiltrækning. Der cre for-
skjellige Slags af Tiltrækning, hvilke erholde de forsijelli'ge
Navne: Sammenhæng, Tyngde, Magnetisme, Elektricitæt og
Tiltrækning fortrinsvits eller Valgforbindelse (Affinitcet). Und-
tage vi den sidste, saa vise disse sig næsten eens i deres Ho-
vedvirkninger, ihvorvel de ere afhængige af særegne Omstcen-
digheder. Magnetismen og Elektriciteten henhøre imidlertid
ikke til Materiens mechaniste Egenskaber og ville derfor her
ikke videre blive afhandlede.
Sammenhængs-Tiltrækningen er den Kraft, som forener
Materiens særskilte og enkelte Dele og danner dem til Mas-
ser eller Legemer. Denne Tiltrækning udstrækker sig i Almin-