Haandbog i den mechaniske Deel af Naturlæren indeholdende Læren om de faste og flydende Legemers Ligevægt og Bevægelse og en udførlig Efterretning om Opfindelsen, Uddannelsen og den nærværende beskaffenhed af Dampmaskinen

Forfatter: Georg Fr. Ursin

År: 1826

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 314

UDK: 531.0 Urs TB gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000250

bearbeidet efter MILLINGTON'S epitome of natural and experimental philosophy.

Sælges hos Universitæts-Boghandler Brummer, i den Gyldendahk'e

Boghandling, hos Boghandler Rciyel og hos Hofboghandler Schuborhe

i Kjøbenhavn, hos Messell, Reyscr sc Comp. i Christiania.

DUBLET Statsbiblioteket i Aarhus

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
6 Indledning. livløs Masse forbliver uforstyrret, da vil den stedse forblive i Hvile; men, naar den engang er sat i Bevægelse, da vil den forblive i samme og stedse bevæge sig, naar den ikke lider Modstand. En Boldt standser vel paa en jcvn Mark; men det er Rivningen mod Græsset og Modstanden af Luften, der foraarsage det; thi den vilde upaatvivleligen lobe langt læn- gere, naar den bevægede sig paa cn speilglat Flade; dog selv i dette Tilfælde vilde Luften, formedelst sin Bestandighed, for- aarsage nogen Modstand og med Tiden standse den; bevægede den sig derimod i et aldeles lufttomt Rum, og den Flade, henad hvilken den bevægede sig, ingen Modstand frembød, da vilde den stedse vedblive at bevæge sig, eftersom vi have tænkt os de eneste Hindringer for Bevægelsen fjernede. Dette er Tilfældet med Maanen og Planeterne, disse bevæge sig i det uendelige Rum, uhindrede af Rivning eller Modstand, og vcd- ligeholde derfor stedse den Bevægelse, som meddeeltes dem af deres store Skaber i Skabelsens Hieblik. Tiltrækning er Materiens femte Egensiab, og sinder Sted i hver enkelt Deel af samme. Al Materie tiltrækker og tiltrækkes i Forhold til dens Mængde; derfor hige alle Ting mod Jorden, eller drages mod dens Midtpunct, fordi Jorden er i deres Nærhed den storste Masse af Materie; af samme Grund ve-er et Topundslod dobbelt saa meget, som et Eet- punds, efterdi det indeholder dobbelt saa mange Dele, og alt- saa tiltrækkes dobbelt saa sieerkt; thi Vægt er Intet uden den forhindrede Virkning af Iordens Tiltrækning. Der cre for- skjellige Slags af Tiltrækning, hvilke erholde de forsijelli'ge Navne: Sammenhæng, Tyngde, Magnetisme, Elektricitæt og Tiltrækning fortrinsvits eller Valgforbindelse (Affinitcet). Und- tage vi den sidste, saa vise disse sig næsten eens i deres Ho- vedvirkninger, ihvorvel de ere afhængige af særegne Omstcen- digheder. Magnetismen og Elektriciteten henhøre imidlertid ikke til Materiens mechaniste Egenskaber og ville derfor her ikke videre blive afhandlede. Sammenhængs-Tiltrækningen er den Kraft, som forener Materiens særskilte og enkelte Dele og danner dem til Mas- ser eller Legemer. Denne Tiltrækning udstrækker sig i Almin-